– Troen giver mig styrke i stormen

Og det har der været brug for det første halve år for Tove Fergo på posten som kirkeminister!Normalt påkalder kirkeministeren og det lille ministeriet sig sjældent den store opmærksomhed. Anderledes er det gået med Tove Fergo ved roret…Som idealist og en dame med meningers mod har hun formået at skabe røre om kirke-emner i en sådan grad, at det har chokeret landets biskopper og været guf for den skandale-sultne presse.
Udfordringen mødte kirkeministeren ved afslutningen af det første hektiske halvår.
– Du begyndte på posten med at skabe stor opmærksomhed, da du lagde dig ud med biskopperne. Er du blevet nogle erfaringer klogere?
Tove Fergo ler.
– Ja, det mener jeg bestemt, jeg er. Men det var nu ikke, fordi jeg ønskede at lægge mig ud med biskopperne. Jeg har det bare sådan, at jeg ikke bare vil underskrive noget, uden at jeg har sat mig ind i det. Hvad angår salmebogen havde der jo været fantastisk mange protester imod det første forslag, og det kunne jeg ikke sidde overhørig. Til al held har kommissionen lyttet, og der et kommet et vældig godt kompromis. Så det er med glæde, jeg sender den nye salmebog til autorisation hos Dronningen.
– Du er selv sognepræst. Har det været en fordel eller en ulempe i stillingen som kirkeminister?
– Det har været en fordel, fordi jeg kender området og taler samme sprog som i menighederne. Den saglige fordel er vel også grunden til, at jeg har kunnet søsætte hele den store reform af menighedsrådsarbejdet, som nu er sendt ud til høring.
– Men måske skyldes den hårde medfart jeg har fået netop, at jeg selv er præst. Jeg er ikke en statslig kransekagefigur, som sidder og underskriver udnævnelser. Jeg føler, det er min kirke. Jeg føler, jeg har ligeså meget ret til at udtale mig om kirken som biskopperne og de øvrige præster har. På den måde har det været en ulempe selv at være sognepræst, fordi… jeg kunne næsten fristes til at sige, at som kirkeminister må man åbenbart ikke føle, at man er en del af kirken.
– Hvordan vil du beskrive betydningen af din egen kristentro?
– At tro på, at der er en Gud, der vil os mennesker, og som tilgiver vores synder og bærer os, når vi har brug for det; det giver en styrke og forankring, så man ikke bliver væltet om kuld af de storme og orkaner, som raser om ørene på én, siger Tove Fergo og ler hjerteligt.
Tove Fegos sociale engagement blev afsættet til hendes politiske karriere indenfor Venstre, hvor det enkelte individs frihed frem for socialdemokratisk systemtænkning var det der tiltalte hende.

– Du har slået til lyd for, at menighederne – som tidligere – bør tage et større socialt ansvar. Men er det ikke utopi at skrue tiden tilbage til “de gode gamle dage”?
– Det er i virkeligheden ikke et spørgsmål om at gå tilbage. Det er et spørgsmål om at gøre sig klart, at vi alle sammen har et ansvar for fællesskabet. Vi kan ikke købe os fri for det medmenneskelige ansvar. Vi er nødt til at bruge os selv og vores tid. Og hvem er nærmere til det end menighederne? Det er både et naturligt og kristent ansvar for sognemenighederne at vise omsorg og ansvar for hinanden. Sådan som det allerede sker mange steder. Forhåbentlig bliver min lovgivning vedtaget til efteråret, så menighedsrådene kan få frihed til at tilrettelægge deres sogneliv, så dem der ønsker at satse på diakoni eller mission, får frigivet midlerne til at gøre det.
– I mødet med indvandringen og islam er der kommet fokus på danskernes manglende bevidsthed om identitet, vort lands kristne kulturarv og værdier. Kan kirken bidrage i den debat?
– Ja, bestemt. Vi lever i et samfund, som er bygget på de kristne værdier som frisind, åbenhed, tolerance og respekt for det enkelte menneskes værdi. Det er vigtigt at besinde sig på de kristne værdier. For at kunne mødes med mennesker med en anden eller ingen tro, så er det nødvendigt at vide, hvad vi selv tror på, og hvilke værdier vores samfund er bygget på. Kirken har en væsentlig opgave i at udbrede det kendskab.
– Har folkekirken ligefrem et missionsansvar her?
– Selvfølgelig har kirken en opgave i at fortælle, hvad det kristne budskab betyder. Så må sogne finde ud af, hvordan de hver især vil gøre det. Nogle vil netop bruge begrebet mission, mens andre vil sige at det ligger i forkyndelsen og den måde de lever på, og andre igen vil måske arrangere debataftner.

– Missionsfolkene er jo ikke alene om ønsket om en alternativ præsteuddannelse. Senest har den grundtvigianske-tidehvervske fløj ytret samme ønske?
– Jeg ved ikke helt, om det var alvorligt eller ment som en provokation. Min holdning er, at det er vigtigt at bevare den fælles teologiske uddannelse på universiteterne. Så kan hver især supplere med det, man synes, der måtte være behov for. Jeg synes, det er vigtigt, at alle, der vil være præster, møder den udfordring der ligger i at møde folk med andre teologiske synspunkter i et videnskabeligt miljø som universiteternes. Hvis ikke ens tro kan overvinde det, så vil den alligevel blive væltet omkuld senere i livet. Vi møder jo den naturvidenskabelige udfordring i verden.
Du er fortaler for mere magt til menighedsrådene. Betyder det også at mindretalsgrupperne skal tilgodeses. I Ølgod, blev et missionsk mindretal forbigået, selv om de egentlig havde krav på at få en præst med deres teologiske synspunkter?
– Der er en mindretalsbeskyttelse i lovgivningen.
Jeg kender ikke denne sag andet end af omtale. Det var før min tid. Til gengæld har jeg lige udnævnt en ny præst i et sogn, hvor der var et grundtvigiansk mindretal, og hvor det missionske flertal ønskede endnu en missionsk præst. Biskoppen anbefalede, det grundtvigianske mindretals kandidat, og den anbefaling har jeg fulgt.
Så vidt Tove Fergo, der netop har bestået sit første halve år som kirkeminister og nu kan se frem til en forhåbentlig afslappende sommerferie.