Underviser over hele verden

Danske Karin Lautrup Ramachandra underviser sammen med sin mand Vinoth over hele verden. I Indien, USA, Mali og DanmarkBopælen er Colombo på Sri Lanka. Når de altså er hjemme. Parret Karin og Vinoth Ramachandra rejser 3-4 måneder om året. De arbejder som kristne undervisere i forskellige sammenhænge i kirker, på universiteter og højere læreanstalter over hele verden. De har netop været en tur i Danmark.– Jeg kan sagtens slappe af, når jeg er hjemme i Colombo, fortæller Karin.
– Jeg har altid været hurtig til at vænne mig til en ny situation.Vi får mange invitationer fra kristne i forskellige lande til at komme og undervise. Vi underviser sammen og supplerer hinanden på vidt forskellige måder. Vi er i en fuldtidstjeneste.
Hendes mand, Vinoth, er ansat af IFES, International Fellowship Evangelical Students, en kristen evangelisk paraplyorganisation for studenterbevægelser med 6-10 regionale ledere på verdensplan. Vinoth har været regional leder for Syd-Asien siden 1987. I dag er han ansat som konsulent og ressourceperson.
Karin, der støttes økonomisk af Den Evangeliske Frikirke i Randers, har en bachelor i rådgivning og psykologi og en master i bibelstudier fra UMOs universitet, University of the Nations.

Karin er pæredansk. Hun mødte Kristus på Quo Vadis i Kolding, hvor hun var pga. misbrugsproblemer og selvmordsforsøg. Siden har Gud brugt hendes udprægede evner til at komme i kontakt med mennesker, som andre måske overser.
Hun var med i UMO’s hjælpearbejde i flygtningelejrene på grænsen til Cambodia. Og Asien blev hovedarbejdsstedet.
– De fattige lande har brug for vesterlandsk arbejdskraft på forskellig vis. Fra 1980- 1986 arbejdede jeg for UMO i en flygtningelejr i Thailand. Jeg lavede mad til læger og sygeplejersker og underviste i den kinesiske kirke. Siden besøgte jeg fanger i Bangkoks fængsler, typisk vesterlændinge, der havde smuglet narkotika. Samtidig læste jeg thai. I 1989 var jeg med til at starte et pigehjem i Thailands næststørste by Korat, hvor børneprostitution er udbredt. Da jeg kunne tale thai, blev det min opgave at lede hele undersøgelsesfasen inden opstart, lige fra hvilke offentlige papirer, der var nødvendige, hvilke piger, der skulle bo der, og til hvilken kvinde, der skulle lede stedet. Der var jeg et år. Børnehjemmet kører stadigvæk.

Karin gør tit flere ting på én gang. Som da hun var underviser og med til menighedsplantning i Bombay, samtidig med at hun også hjalp mennesker på gaden og i slumkvartererne.
– Jeg synes, mange missionsselskaber har det med at fastholde vesterlandsk lederskab for længe. Derfor arbejdede jeg under indisk lederskab i Bombay, hvor vi skulle starte nogle husmenigheder. Jeg underviste voksne i Bibelen. Det var en givende tid. Siden fik jeg en invitation fra UMO til noget helt andet. Gud åbner hele tiden nye muligheder.

UMO stod for undervisning, der drejede sig om at se på verdensbilleder, filosofiske ideer, videnskabelige tilgange udfra en bibelsk synsvinkel. En mr. Ramachandra havde udgivet en bog på området. Og den bog blev Karin dybt optaget af. Ideerne i den faldt lige i tråd med hendes nye undervisningsudfordring.
– Den bog var jeg helt vildt imponeret over. Jeg diskuterede mange af ideerne med en indisk veninde. Veninden sagde, at jeg måtte møde forfatteren, for ham skulle jeg giftes med! Det blev jeg nu noget forundret over, griner Karin højlydt.
– Jeg var 41 år og havde ligesom droppet muligheden for at blive gift. Tænkte, at toget var kørt. Men bogen var jo spændende! Og efter lang tid skrev jeg til forfatteren, at jeg var meget optaget af bogen og de mange tanker, den havde sat i gang. Og at jeg gerne ville have ham til at undervise på det nye program, jeg var i gang med. Han sagde ja til at undervise.
– Det var en BANG-oplevelse at spise middag med Vinoth. Ham ville jeg giftes med! Han skulle nu tænke lidt mere over det, men et år efter var vi gift, og tænk, vi har været gift i tre år nu, lyder det begejstret fra Karin.
Vinoth kommer fra en lægefamilie på Sri Lanka og er uddannet atomfysiker i England, inden han begyndte at undervise. Han har skrevet flere bøger og er i gang med endnu en, når han da ikke deltager i universitetsdebatter på flere kontinenter. Træner ledere i de lokale studenterbevægelser. Underviser kristne, der sidder i job med indflydelse, til at tage aktivt del i samfundet. Prøver at appellere til deres sociale ansvar som kristne.

Karin opfordrer os til at engagere os. Til at stoppe undskyldningerne langt væk. Til at handle!
– Det er bibelsk at engagere sig. Og naturligvis skal vi involvere os som kristne. Det er tankevækkende, at mange går meget op i at indrette og indkøbe smukke ting til hjemmet, at børnene er i en god skole, at spise sund mad. Hvorfor skulle det så blive specielt politisk, hvis man som kristen er med til at arbejde for, at andre mennesker får de samme livsmuligheder. De samme rettigheder?
– Folk har mange forskellige undskyldninger for ikke at involvere sig afhængig af kulturbaggrund. I Danmark har det fx undret mig, at de kristne kan sidde og se på den dårligere u-landspolitik. Beslutninger, der tit resulterer i ringere vilkår i de fattige lande.
Vi skal være ansvarsbevidste kristne. For hele tilværelsen.
– Hvis vi alle sammen ydede en lille indsats. Hjalp med. Så skete der noget. For hvordan kan andre mennesker vide, at du elsker dem, hvis du ikke gider røre en finger!
Gud kender dig. Han ved godt, at han har skabt sine mennesker med begrænsninger og behov.
Men det fratager os ikke ansvar for at forsøge at gøre noget. Jesus kalder os til at gøre noget for den person, du møder på din vej. En mulighed for et utroligt rigt liv. Det er ikke en forbandelse! Jeg har oplevet sandheden bag ordene: „først at søge Guds rige og siden få resten i tilgift”.

Hver morgen har Karin og Vinoth samlet ro til bibellæsning og bøn, hvor de prøver at fordybe sig og søger stilheden.
– Vi prøver på i alle sammenhænge at se på, hvad Bibelen fortæller os. Og det er også det, vi underviser i. Vi underviser fx sammen på det teologiske seminarium i Colombo.
Karin er et forbillede for andre kvinder. En rolle hun tager meget alvorligt, fordi hun synes, at alt for mange kvinder står i baggrunden.
– Derhjemme deles vi om opgaverne. Også når vi har gæster, griner hun! Til gæsternes store forundring. Vi er et i Kristus. Ligeværdige! Så skal vi også hjælpe hinanden.
– Jeg kan godt lide at bo i Sri Lanka. At leve i Danmark er som at leve i en beskyttet dyne. I Colombo kan det godt være mere farligt. Ikke mindst fordi min mand skriver i aviserne både for og imod regering og de tamilske tigre. Men jeg er ikke bange, lyder det fra danske Karin.
Det ringer på døren. Karin skal ud og yde omsorg. At elske er at leve.