– Vi ville ikke have valgt anderledes

Poul Michael Fanøe rejser meget, derfor valgte de, at Maria skulle være hjemme hos deres tre børn. Valget kom altså ind ad “bagdøren”, men er siden blevet prioriteret højt- Jeg er lige ved at bage havregrynskager. Det kunne jeg lige nå. For jeg tænkte, at der nok hellere måtte hjemmebag på bordet, når du nu er kommet for at besøge en hjemmegående.Maria Fanøe, 40 år bryder ud i latter. Humoren og selvironien fejler ikke noget. Maria er kendt med alle fordommene omkring det at være hjemmegående, for hun har i 12 år været en del af den uddøende race.
– Folk synes, det er lækkert med hjemmelavet marmelade, men ellers anser de én for lidt uinteressant. Man rangerer ikke så højt, når man ikke har et job at profilere sig igennem. Holdningen er, at det er fordummende at være hjemmegående.
Maria Fanøe ville da heller ikke selv for 13 år siden have spået sig selv en fremtid som hjemmegående husmor. Hun var opvokset med en enlig mor og indprentet, at hun skulle kunne klare sig selv. Hun uddannede sig til sygeplejerske og var glad for sit job.
Men da hun blev gift med Poul Michael for 12 år siden, ændredes hendes situation. Poul Michael arbejdede som økonom for FN og rejste derfor meget. En uge efter brylluppet blev han udstationeret to år på New Guinea. Maria kunne ikke få arbejdstilladelse som sygeplejerske og måtte lære at affinde sig med rollen som “medfølgende hustru”.
– Jeg er ikke den fødte hjemmegående og har aldrig drømt om at blive det. Men i de to år lærte jeg at være hjemmegående og gradvis finde min identitet i at være Maria og ikke “sygeplejerske Maria”.
– Vi var mange medfølgende hustruer fra alle dele af verden, og vi mødtes med og uden børn. Det er langt lettere at være hjemmegående ude end herhjemme i Danmark. Det er helt almindeligt og respekteret i andre dele af verden.

Da Maria og Poul Michael Fanøe vendte hjem fra New Guinea havde de fået deres første pige, Hannah, der dengang var et halvt år.
– Jeg havde heller ikke da planlagt at fortsætte som hjemmegående. Så Hannah blev skrevet op til vuggestue. Men da vi fik institutions-plads til hende, var jeg gravid med nummer to. Jeg kunne derfor ikke gå ud og få job, så vi takkede nej tak til pladsen, primært af økonomiske grunde.
Men fra at være et valg, der, som Maria betegner det, “kom ind ad bagdøren”, blev det til en bevidst prioritering, at Maria gik hjemme. Poul Michaels job indebar, at han var bortrejst 100 dage om året, ofte i to til fire uger ad gangen. Poul Michael er 40 år og er siden tiden i FN blevet ansat som økonom på bistands-projekter i konsulentfirmaet COWI A/S.
– I vores tilfælde var det simpelthen en nødvendighed, hvis vi skulle have samling på tropperne, når Poul Michael var ude at rejse, forklarer Maria.

Selv om Maria og Poul Michael i dag er enige om, at de ikke ville have valgt anderledes, hvis de skulle begynde forfra, så har det dog ikke været uden frustrationer hen ad vejen:
– Jeg har ofte savnet voksen-kontakt. Især når Poul Michael har været bortrejst, og efterhånden som dem, jeg kendte, der var på forældreorlov eller hjemmegående, begyndte at arbejde igen.
Det var grunden til, at Maria på et tidspunkt begyndte at arbejde 15 timer om ugen, i aftenvagt.
– Men omkostningerne var for store på hjemmefronten. Jeg har altid haft den prioritering, at et job ikke måtte gå ud over mit familie- og kirkeliv. Nu skulle jeg hele tiden ud at finde barnepige, når Poul Michael var bortrejst, og jeg kunne for eksempel ikke være fast med i vores bibelkreds. Så efter fem måneder holdt jeg op igen.