Angreb på amerikansk missionær udløser udvisning
Da den evangeliske missionær Joseph Cooper i januar blev angrebet og senere udvist fra Indien, satte det fokus på fremmede missionærer og visumregler i Indien, verdens folkerigeste demokrati.
Mindst 50 missionærer risikerer at blive udvist i nær fremtid, hvis myndighederne handler ud fra en liste med navne udarbejdet af Vishwa Hindu Parishad (VHP, Det Hinduistiske Verdensråd), melder Åbne Døre.
Den 68-årige Joseph Cooper pådrog sig alvorlige skader, da en bevæbnet bande angreb ham d. 13. januar ved Koppam Harijan i Kilimanoor i delstaten Kerala. Myndighederne tror, at gerningsmændene er aktivister fra det yderligtgående hinduistiske Rashtriya Swayamsevak Sangh (RSS).
Syv andre kristne blev såret ved angrebet.