1000 pct. flere kristne i vietnamesisk landsby
I byen Dak Lak i Veitnam er det kristne mindretal vokset til 150.000 siden
kommunismen kom til magtenDen vietnamesiske regering har de sidste tre måneder slået hårdt ned på de etniske Ede-kristne i de centrale bjergegne. Myndighederne har opløst de fleste af de 441 kirker i området. Den seneste stramning af kursen begyndte ifølge Åbne Døre i september, hvor embedsmænd og sikkerhedspolitiet oplyste kirkerne, at deres menigheder var ulovlige. Den eneste religiøse aktivitet, der kunne tillades, var inden for familien, indendørs og stille.
Bedemøder, bibelundervisning og gudstjenester er forbudt, ligesom bryllupper, begravelser og dåbshandlinger. Præster bliver endda beordret til at sende de kristne bort, som kommer til dem for at få hjælp.
Årsagen til stramningerne over for det kristne mindretal er, at der var nogle, der sidste år vovede at demonstrere mod den ulovlige overdragelse af jord til nybyggere af etnisk vietnamesisk oprindelse.
Forfølgelsen af Ede-kirken kommer på et tidspunkt, hvor Vietnam er ved at sælge sig som et land, der overholder de internationale menneskerettigheder inklusive fuld religionsfrihed.
Men den anti-kristne kampagne, som har kørt i 27 år ser ud til at have den modsatte effekt. Der er 1000 procent flere kristne i Dak Lak i dag, end da kommunismen kom til magten.