Hans Berntsen

– Efter operationen blev jeg overvåget i seks timer, før jeg kom tilbage på hospitalsstuen. Men der gik kun en time, før jeg bad om at blive kørt ud i fællesrummet. Der var nemlig EM i damehåndbold, og jeg havde faktisk ikke ondt. Hofterne har jeg ikke haft ondt i siden. Men der var selvfølgelig smerter fra det at have haft benene skåret over og fået et jernstykke banket ind i lårbensknoglen.
– Normalt ligger man 10-12 dage på sygehus efter sådan en operation, mens man genoptræner sin førlighed. Men de ville sende mig hjem allerede efter otte dage, fordi jeg var kommet mig overraskende hurtigt efter operationen. Så Gud har været med i hele forløbet. Mange har også bedt for mig, og det skal de have tak for.

En forklaring på hvorfor Gud ikke helbredte ham har Hans Berntsen stadig ikke her nogle måneder efter operationen. Men han oplevede, at Gud brugte ham under sygehusopholdet.
– På sygehuset kom jeg i berøring med mange mennesker – også sundhedspersonale, som fik min bog ”Et helt nyt liv”. Så der har da været en mission med det.
– Jeg ved, at Gud kan helbrede alle slags sygdomme, men det er ikke altid, han gør det. Hvorfor det er sådan, har han et svar på, og det hviler jeg i. Men jeg glæder mig da til at få svaret, når jeg engang kommer i Himlen.

Siden den ungarniske demokratibevægelse blev brutalt kvalt af Sovjetunionen i 1956, har der i Danmark været en fornem tradition via de elektroniske medier, at samle penge ind til krigenes ofre. Det er imponeredende og glædeligt, at de har kunne indsamles omtrent 43 millioner kr. til det ulykkelige irakiske folk. Men samtidig er der desværre foregået en negativ bevægelse i vort folk: Siden vort lands ulykkelige tilslutning til NATO i 1949 er vort folk blevet stadig mere militariseret. Dette kommer bl.a. til udtryk i, at det har været politisk muligt for Danmark to gange inden for de sidste fire år at deltage i en angrebskrig. Folkekirken lader sig gennem feldtpræsteordningen og soldaterhjemsbevægelsen spænde foran militarismens vogn, og den tidligere pacifistiske vimpel i den danske dagspresse, Skive Folkeblad bringer militlrvenlige ledere. Lyspunketet i denne situation er det stigende antal militærnægtere. Måtte disse i langt højre grad end tilfældet har været i den sidste generation drage politiske konsekvenser af deres militærnægtelse, og måtte de blive livsvarige medarbejdere i det organiserede fredsarbejde.
Henning Sørensen
Irisvej 17
8500 Grenå

Som tiden går skævvrider den politiske korrekthed mange forhold i vort samfund. Det sker, fordi den politiske korrekthed bygger på falskhed og løgn. Sandfærdige ting skal af politisk taktiske grunde benægtes. Andre ting, der er tvivlsomme, bliver af samme taktiske grunde godtaget. Helt saglige ting, som ikke har hjemme i magtens kredse, forkastes. Horrible ting, der hører hjemme i magtkredsene, anerkendes. Vanvittige ting, der taler til ugunst for kredse, magthaverne er imod, fremhæves. Begreberne forvirres, ærligheden undermineres, den folkelige samhørighed formindskes, mental usund tænkning fremmes, utrygheden øges, menneskelig ligefremhed sættes til side, osv.
Vi ser det i Danmark. Almindelig velafbalanceret fædrelandskærlighed, der også rummer accept af andre nationers folk, bliver en mistænkelig sag og svinder ind. Hvem har sidst sunget en fædrelandssang f.eks. fra Højskolesangbogen ? Den her værende nation, kultur og tro skal med vold og magt ligestilles med alt muligt andet. Hvorfor ? Fordi storindustrien, som kun tænker på arbejdskraft og produktion, og de kulturradikale er ligeglade med den slags størrelser og derfor ønsker at indføre en skjult dagsorden i stedet.
I Tyskland er problemerne endnu større end her. Eksempelvis er flertallet af den vestberlinske bydel Kreuzbergs befolkning nu tyrkere. Undervisningssproget i folkeskolerne i Kreuzberg er tyrkisk. De tyskere, der i Kreuzberg ønsker deres børn undervist på tysk, må flytte. Når man spørger de tyske partier om dette på deres hjemmesider, får man intet svar. Den politiske korrekthed er i Tyskland større end hos os, blandt andet på grund af landets fortid. Man forsøger at klare problemet ved at stikke hovedet i busken.
Ved den seneste begrænsning af den uhæmmede indvandring i 2002 spillede den falske politiske korrekthed igen en uheldig rolle. Man må ikke kalde tingene ved deres navn. Man må derfor i loven ikke nævne de islamiske lande, hvorfra indvandrerproblemet stammer. I stedet gælder begrænsningerne i familiesammenføringsloven nu også en række lande, hvorfra det aldrig har været et problem at modtage indvandrere. Her kommer en del mennesker beklageligvis i klemme – ikke på grund af begrænsningerne, men på grund af den politiske korrekthed.
1. Hvad fører sådan noget med sig på langt sigt ? Der er tre uhyggelige perspektiver her. Den første er, at det lykkes industrien og de kulturradikale at skabe et nihilistisk samfund uden tro og kultur, hvor kun produktion af døde ting og menneskets egne subjektive tanker tæller. Så vil vi for alvor være ude i et åndeligt, kulturelt og menneskeligt fattigdomssamfund.
2. I det andet perspektiv dukker tredivernes Europa op igen. Det også er borgerkrigenes Europa. Når indvandringen under den politiske korrektheds beskyttelse på et tidspunkt har varet så længe, at den afgørende, endegyldigt og katastrofalt kan ændre Europa i mellemøstlig retning, fordi kræfterne bag det første perspektiv måske vinder i første omgang, men sikkert taber i anden omgang, så kommer det tidspunkt, hvor en stillingtagen til, om man vil videre ad den retning, eller om man vil stoppe denne udvikling, ikke længere kan holdes tilbage. På det det tidspunkt er de afbalancerede muligheder blevet meget sværere at opnå. Og på det tidspunkt kan tredivernes værste kræfter rykke frem, fordi de sunde og afbalancerende kræfter da er undermineret.
3. I det tredje perspektiv ligger en islamisering af Europa. Den sorte Ånd fra Mekka kommer til at herske. Sandhedens Ånd kommer totalt under jorden (hvad den allerede halvvejs er) Mistilliden mellem mennesker uden for deres nærmeste bliver total. Kreativiteten i samfundet forsvinder. Destruktiviteten i samfundet vælter frem. Den personlige værdigheds etik forsvinder og erstattes med ydre regler . Behandlingen af mennesker bliver derefter. Alt inddeles i rent og urent efter løgnens regler – og ikke efter Sandhedens regler.
Dette er virkelighedens perspektiver for den politiske korrekthed. Den politiske korrekthed selv drømmer om et samfund med et kulturelt og åndeligt nirvana-tomrum, hvor alt er relativt, og hvor intet er absolut. Rent bortset fra, at dette intet virkelighedsrum har, så ville menneskene her for alvor være på den med tomhed og livslede. Men jeg vil håbe, at der stadig er kræfter nok til at stoppe den politiske korrekthed.
Niels Erik Søndergård
Rasmus Rasks Alle 95
5250 Odense SV Odense SV

Så har de såkaldte palæstinensere atter i tusindtal demonstreret i Jenin. Atter har de udråbt deres støtte til tyrannen Saddam Husein og nedkaldt Allahs forbandelser over Israel og USA og alle deres allierede, så det hørtes over hele Verden. Med al deres demonstration af had er det uforståeligt, at nogen i den frie Verden, og slet ikke præsident Bush, kan tænke på oprettelse af en palæstinensisk stat. Arafat og hans sympatisører har klart proklameret, at denne stat skal være renset for jøder og kristne. Dette vil være så totalt imod al demokrati og alle menneskerettighedsprincipper. Desuden må det forventes, at denne stat skal have sæde i FN, hvilket vil give denne organisation endnu mere slagside imod arabisk/islamisk dominans. Arafat taler om “mit tapre folk”. Men fakta er, at Arafat ikke har noget “folk”. Han og alle andre såkaldte palæstinensere er et sammenrend af arabere, hvoraf han og hans ligesindede i 1964 i en kælder i Kairo dannede en gruppe, som de gav navnet PLO, og som specialiserede sig i terror og forbrydelser for at gå i spidsen for araberne med det udtrykkelige formål at udrydde alle jøder og kristne, hvilket PLO-pagten klart udtrykker.
Det var FNs store, men med den arabisk/islamiske dominans ikke uventede, fejltagelse, da den i 1993 ved Oslo-aftalens bedrageri tvang PLO ind i Israel som en aldrig hvilende 5.-kolonne. Denne fejltagelse skal vise sig at blive endnu en pind til FNs ligkiste. Fejltagelsen indicerer en klar afstandtagen til enhver tanke om en selvstændig såkaldt palæstinensisk stat, der blot vil blive endnu en terror-stat efter Saddam Husseins forbillede. I så fald kan USA og resten af den frie Verden (selvfølgelig med undtagelse af “demokraturstateme” Tyskland og Frankrig!) fortsætte deres kamp dér, når de er færdige i
Jørgen D. Grønbæk
Bådsgårdvej 92
7840 Højslev.