NYHEDER
Kun 3000 kristne protesterer mod kloning

Komiteen ’Nej til kloning’ skuffet over ringe tilslutning.Tiden nærmer sig, hvor Folketinget skal tage beslutning om brug af embryonale stamceller til forskning. Kun små 3000 kristne har underskrevet en protest, iværksat af en komité bestående af læger, sunderhedspersonale, præster og politikere.
– Kan det virkelig passe at kristenfolket ikke kan samle flere mennesker imod det vigtige, at man vil bruge små menneskeliv til medicin, spørger sundhedsplejerske Ruth Fibiger Olesen, medlem af komiteen, der kun har fået ca. 2000 elektroniske underskrifter og ca. 1000 på papir.
Komiteen ’Nej til kloning’ har 18 medlemmer og tæller bl.a. professor og medlem af Etisk Råd Peter Øhrstrøm, overlæge Arne Bach, Ringkøbing, biskop Karsten Nissen, Viborg og Cand. Med. Kerstin Hoffmann, formand for foreningen Retten til liv.
Man kan underskrive elektronisk på hjemmesiden www.nejtilkloning.dk eller sende den pr. brev til ’Nej til kloning’ v/ Ruth Fibiger Olesen, Tårupvej 59, 7000 Fredericia.