Mange amerikanske soldater vender sig til Gud i Irak-krig
Der er alvor i luften, siger en sydstatsbaptist, der leder et korps på 100 feltpræster, til New York Times. Avisen fortæller videre, at ved officerernes briefing i hovedkvarteret i Kuwait flyver skriftsteder hen over officerernes skærme. Ifølge avisen USA Today er feltpræsterne et vigtigt holdpunkt for mange soldater, som er plaget af angst, bekymring og tvivl. Det er de moralske spørgsmål i forbindelse med krigen, som er på dagsordenen. – Mange har aldrig slået et menneske ihjel i krig før, siger en feltpræst fra den presbyterianske kirke. Han fremhæver vigtigheden af at adlyde Gud og holde sine løfter overfor soldaterne.
Mange feltpræster melder om, at 90 dages lager af bibler var opbrugt allerede to måneder før krigen startede. I søndags ønskede en soldat at blive døbt, og en baptistpræst måtte foranstalte et dåbsbassin af sandsække og plastic.