Mareridt gentog sig
Ulands-frivillig i Angola oplevede for anden gang på fire måneder at blive holdt op og plyndretFor anden gang på fire måneder har den danske u-landsfrivillige, Nina Pedersen, der er udsendt til Angola af organisationen IBIS, oplevet at blive truet med maskinpistol og frarøvet sin bil. For at gøre det dobbelt ærgerligt, tog røverne denne gang også hendes bærbare computer, der indeholder et større planlægningsmateriale, som var næsten færdigt.Det første overfald fandt sted i begyndelsen af oktober, kort efter, at Nina Pedersen var ankommet til Angolas hovedstad Luanda. Det var en grim start på arbejdet i Angola, men hun var kommet sig over chokket, og godt i gang med sit nye arbejde, der ikke mindst handler om at få en række kristne og ikke-kristne hjælpeorganisationer til at trække på samme hammel for, at hjælpen kan blive så effektiv som overhovedet muligt.
Men i sidste uge oplevede hun igen, at stirre ind i et skarpladt skydevåben.
– Det skete lige uden for min arbejdsplads, lidt uden for byens centrum. Jeg kom kørende, som jeg plejer hver morgen, og parkerede foran kontoret, fortæller hun. Lige som jeg ville stige ud, kom en ung fyr hen imod mig. Jeg troede, han ville spørge mig om noget, så jeg lukkede bildøren op.
– I stedet stak han en pistol i hovedet på mig. Lige pludselig var der en masse andre fyre med maskinpistoler. De havde stået gemt bag et brødudsalg, der ligger på hjørnet. De hiver mig ud af bilen. Jeg griber min taske, men da jeg forsøger, at række ind og tage min computer også, bliver de lidt aggressive. Jeg har igen et stort blåt mærke på overarmen.
– I det samme kommer min angolanske chef gående rundt om hjørnet. Han ser, hvad der foregår, og vil løbe hen til en lille lokal politistation i parallelgaden, men røverne opdager ham, og straks har han to maskinpistoler rettet imod sig, så han bliver pænt stående.
Senere får Nina at vide, at der i alt har været seks røvere. Hun nåede aldrig selv at få talt dem. Et par sprang ind i bilen, de andre op på ladet, og væk var de.
– Inde på IBIS-kontoret er der en bevæbnet vagt, men han holdt sig heldigvis indenfor med sin maskinpistol til røverne var væk. Min chef løb om til politiet, men det kunne ikke gøre noget det har ingen transportmidler.
Overfaldet ser ud til, at være omhyggeligt planlagt. Forbryderne har tilsyneladende sat sig ind i den danske hjælpearbejders daglige rutine, og stået parat til at tage imod hende, da hun dukkede op ved kontoret. Derfor er det første modtræk, at hun nu har lagt sit daglige program om og i øvrigt bliver hun foreløbig kørt på arbejde af en chauffør fra IBIS.
– Det er lidt besværligt, for nu mangler der jo to biler i IBIS-prgrammet, forklarer Nina Pedersen. En ny til erstatning for den første, der blev røvet fra mig, er lige kommet til landet, men har endnu ikke fået nummerplader.
Hun er noget mere rystet end efter det første røveri: – Denne gang var det en barsk omgang. Det er nogle skræmmende fyre, og når der er så mange, føler man sig totalt hjælpeløs. Men jeg tror nok, jeg er ved at komme over det.
Efter røveriet har hun haft nogle travle dage med at genskabe det store projektforslag, som hun var i gang med. Det skulle afleveres i denne uge, men forsvandt sammen med computeren og den nyeste kopi viste sig, at være ødelagt af virus.
– Vi har nu fået genskabt det meste af mit oplæg. Det var meget godt, at have noget presserende at tage fat på lige efter overfaldet. Jeg blev tilbudt ferie eller rekreation, men det havde jeg ikke rigtigt lyst til. Jeg arbejder ved en lånt computer på kontoret. Nu havde jeg ellers lige fået en telefon, der virkede, så jeg kunne sende e-mails hjemmefra. Men bortset fra det, går det jo godt. Vejret er behageligt varmt og badevandet næsten køligt, slutter rapporten fra Luanda.
