Skarpe skud på en islam-ekspert

Colin Chapman blev ”grillet” på Tværkulturelt Centers konference om tro og integrationKan man som kristen bede sammen med muslimer? Kan man bruge Koranen som udgangspunkt i mission? Er personen Jesus en bro eller en barriere i kristen-muslimske relationer?
Spørgsmålene var mange, da Udfordringen sammen med deltagere ved Tværkulturelt Centers konference om tro og integration d. 21. marts fik lov til at skyde løs på den kendte islam-ekspert Colin Chapman.
Chapman underviser ved ”Near East School of Theology” i Beirut, et evangelisk teologisk seminar, der vil nå muslimerne med evangeliet. Der er endda en delegation muslimske elever på skolen. Så Colin Chapman er vant til spørgsmål, der går lige til sagen…

Kan kristne gå længere end at bede for muslimerne, f.eks. bede sammen med dem?
– Hvis jeg besøger en moské tager jeg ikke del i bønnen på den måde, som de formulerer bønnerne. Det viser mus-limerne forståelse for og forklarer mig gerne, hvordan deres gudsdyrkelse foregår. Det er ikke klogt at gå længere. Hvis vi gør, kan de misforstå situationen og tro, at vi ønsker at blive muslimer.
– Jeg beder selvfølgelig for mig selv, mens de beder, bevarer mig selv i bønnens ånd. Det gør jeg også, når kaldet til bøn lyder fra minareterne fem gange om dagen. Før irriterede det mig, at de forstyrrede min arbejdsdag på den måde, men nu stopper jeg op og beder, selv om det ofte kun er med nogle få ord.
– I Nordafrika er der netop nu diskussioner blandt kristne, om ikke de skal benytte sig af muslimernes fastemåned Ramadan til også at faste. Selv om kristne har et andet syn på bøn og faste, end muslimerne har, kan de godt bede og faste på deres egen måde alligevel.

Kan man bruge Koranen som udgangspunkt i mission blandt muslimer? Nogle mener, man derved indirekte anerkender Koranen som guddommelig åbenbaring…
– Det er umuligt at have en meningsfyldt samtale med en muslim uden at vise respekt for det, han tror på, dvs. også Koranen. Men vi kan ikke acceptere alt, hvad der står i Koranen, og det forstår muslimerne godt.
Near East School of Theo-logy er en evangelisk uddannelse. Men vi har også muslimske elever. Hver studiestart begynder med, at eleverne får lov til at præsentere deres tro. Og da opdager vi, at vi har meget mere til fælles med muslimer end med verdslige mennesker. Gud har kaldet os til at stifte fred, være fortolkere, brobyggere.
– Vi er nødt til at tale med muslimer om vores tro, fordi alle mennesker husker lang tid tilbage. Der er ikke den situation, som ikke på et eller andet plan har med historien at gøre. Når muslimer kritiserer vestlig kolonialisme, er vi så ikke i vor fulde ret at henvise til islams udbredelse. De første 300 år udbredtes islam ved sværd, de næste 300 år blev de forfulgt ved sværd gennem korstogene. Vi kan ikke være selektive, når vi prøver at fortolke historien.
– I stedet for at undskylde vores missionshensigter er det mere ærligt at indrømme over for hinanden, at både islam og kristendom tror på en sandhed og ønsker at dele den med andre. Irakkrigen har selvfølgelig påvirket de kristen-muslimske relationer. Men alle kan huske, at paven talte imod krigen, inden den brød ud.

Er personen Jesus en bro eller en barriere for muslimer?
– Muslimer tror fuldt og fast på jomfrufødslen, og at Jesus er Guds Ord og Ånden fra Ham. Og ja, det vil vi glæde os over sammen med dem. Koranen fortæller om Jesus som én, der helbreder og rejser folk op fra de døde. Mange kristne har erfaret, at de kan få lov til at bede for muslimer om helbredelse. Det er en meget kraftfuld form for evangelisa-tion.
– Problemet er ”immunisering”. Som tilfældet er med vaccinering, så kan en lille dosis opbygge stor modstandskraft. Faren er, at de ved så meget om Jesus, at de ikke ønsker at vide mere. Det er et frygteligt dilemma. På den måde er det meget nemmere at tale med en hedning.

Vi hører tit, hvor svært det er at omvende muslimer. Har du oplevet, at muslimer virkelig har flyttet sig?
– Ja, bestemt. Muslimer kan flytte sig og gør det også. Jeg er oprørt over kristnes stereotype holdninger til islam. Mange tør ikke tro, at der findes liberale, åbensindede muslimer. Men jeg hører til dem, som virkelig tror, islam kan forandres. Vi skal huske, at sufi-mystikerne var en protestbevægelse inden for islam. Og da muslimer kom i kontakt med europæere, måtte de til at studere græsk filosofi.
– Det er altid farligt at generalisere. Jeg oplever mere og mere hos mig selv, at jeg må tjekke mine egne motiver, når jeg siger, muslimer er imod det ene eller det andet.
– I øjeblikket tager mange iranere uden for Iran imod evangeliet. Det sker i mange større byer i Europa.
– Indtil for nylig skabte det store problemer, at den arabiske bibel brugte ordet „Jesu“ om Jesus og ikke „Isa“, som der står i Koranen. Men nu er der lige kommet en ny oversættelse, hvor navnet Isa bliver brugt. Og det ventes at ville betyde et gennembrud i relationen til muslimerne.

Der er debat herhjemme, om en Isa-moské kan gøre det ud for en kristen kirke. Hvad mener du?
– Vi er nødt til at have den samme indstilling som Barnabas i Apostlenes Gerninger. Han var den første til at inkludere ikke-jøder i den kristne kirke. I Antiokia finder vi den første multietniske kirke. Vi bør være taknemmelige over, at vi hedninger ikke blev sammenlignet med regelsættet fra den jødiske kirke.
– Prøv at sætte dig i muslimernes sted. Betragt kirken, som de ser den, bygninger, præsterne, alle ikonerne. Det er totalt fremmed for deres kultur. Vi må tillade, at folk finder deres egen måde at tilbede på.
– Men nogle gange kan vi gå for langt. Nogle kristne siger ”shehada”, muslimernes trosbekendelse, at ”Muhammed er Guds apostel”. Der tror jeg grænsen går. Nogle kristne siger endda: ”Jeg er muslim”, idet de tager ordet bogstaveligt: en muslim er en, der har underodnet sig under Gud. Jeg forstår godt deres motiver, men jeg synes, det er bedrageri og en lille smule naivt at sige sådan.