Nick vil vende kirkens stagnation til vækst
Kirken i New Zealand er ikke vokset i mange år. Men i byen Hamilton trives og vokser en kirke under Nick Klinkenbergs ledelseDe sidste mange år har det været så som så med kirkevæksten i New Zealand. Selv om mange nye tilslutter sig de forskellige kirkesamfund, dropper et tilsvarende tal ud af kirken. Men Eastside Apostolic Church i Hamilton trives i bedste velgående under ledelse af Nick Klinkenberg, der er kendt fra flere Danmarksbesøg.
– Vi vil have fokus på samfundet omkring os, siger Nick Klinkenberg fra New Zealand.
– Nøglen ligger hos kirkens ledelse, mener han. – De må finde deres identitet i Kristus og lære at kommunikere deres vision til menigheden.
Nick Klinkenberg har været i Danmark 4-5 gange i forbindelse med menighedsplant-ningskurser og ledertræning i DAWN og Apostolsk Kirke. For 12 år siden overtog han ledelsen af Eastside Apostolic Church i Hamilton, New Zealand, og siden er kirken vokset fra 350 til 1500 medlemmer. Og det i en by med en moské, et sikh-tempel og 5 mormonkirker.
– Men jeg siger til min menighed, at de skal bede for dem, hver gang de går forbi, siger Nick Klinkenberg – i sidste uge på gennemrejse i Danmark for at finde sparringspartnere til at nå det europæiske kontinent med evangeliet.
For Eastside Apostolic Church har også et omfattende missionsprogram. De har omkring 25 missionærer udsendt, primært blandt folkegrupper i Sydøstasien, som endnu ikke har hørt det kristne budskab. Men som så mange andre steder i verden er missionsfokus begyndt at blive rettet mod det kontinent, hvorfra de fleste missionærer er kommet de seneste århundreder, men som nu oplever en massiv afkristning: Europa.
Og det kan erfaringerne fra New Zealand måske hjælpe med at tackle?
For også New Zealand oplever stagnation for tiden, ved vi fra Alan Jamiesons opsigtsvækkende bog, A Churchless Faith, der handler om det stigende antal mennesker, som forlader kirken, de såkaldte church leavers.
Alan Jamieson er forsker med en Ph.D i sociologi og samtidig pastor i Det New Zealandske Baptistsamfund med særligt forkus på udvikling af materiale, som kan hjælpe disse church leavers
Et studie foretaget af Elaine Batilo om den åbne bagdør i New Zealands baptistkirker viser, at i perioden 1989-1996 havde det voksende kirkesamfund faktisk en lille tilbagegang i medlemstallet – fra 23.601 til 23.031. Og det selv om over 11.000 nye medlemmer blev føjet til listen i perioden. Og trækker man dem fra, som døde eller flyttede deres medlemsskab over i andre kirker, finder man, at hele 10.118 medlemmer er droppet ud af kirkesamfundet i perioden. Det betyder reelt, at for hver 100 nye medlemmer, mister baptistsamfundet i New Zealand, 108 gamle…
Tallene fra landets pinsekirker peger i samme negative retning. Den Apostolske Kirke oplever ifølge Jamiesons tal en årlig negativ vækst på 10 pct.
Men altså ikke hos Nick Klinkenberg…
Han fortæller om en levende og voksende menighed, med 5 gudstjenester hver søndag, med 350 begejstrede unge, med et utal af cellegrupper, der mødes i ugens løb, enten tidligt om morgenen inden arbejdstid eller om aftenen, og med særlige omsorgsgrupper, f.eks. en kristen støttegruppe for kræftpatienter.
Hvordan kan man bryde den negative trend, var det spørgsmål, der trængte sig på, da Udfordringen mødte ham i Sdr. Bjert udenfor Kolding mandag:
– Jeg tror, den vigtigste nøgle er, at ledere finder ud af, hvem de virkelig er. Jesus vidste, hvem han var; derfor kunne han bøje sig ned og vaske disciplenes fødder. Præster og ledere har ofte travlt med at se efter modeller fra f.eks. kirkevækstfolk som Yonggi Cho og Rick Warren. Dem får jeg også inspiration fra, men der er kun én Yonggi Cho og én Rick Warren og én Nick Klinken-berg! Jeg skal selv finde ud af, hvem jeg er, og hvad Gud har kaldet mig til. Og derfor spørger jeg som regel de præster, jeg møder: Hvad har Gud lagt på dit hjerte? Go for it!
– En anden nøgle er vision. Visioner lækker, plejer jeg at sige. Det kan ikke undgås, at folk smittes af en leders visioner. Jeg minder hele tiden menigheden om, hvorfor vi er der. Folk kommer jo typisk kun til 1 ud af de 5 gudstjenester, vi har om søndagen, og nogen gange er de væk en weekend, så de går glip af en søndag i kirken. Derfor opsummerer jeg hele tiden, det der er sket på det sidste, f.eks. at vi døbte en i søndags, at 3 besluttede sig for at blive kristne osv.
– Vi vil ikke have vækst for vækstens egen skyld. For det er jo det princip, kræftceller udvikler sig efter! Vi vil have fokus på samfundet omkring os.
– I vores by er der stadigvæk 90.000 mennesker, som ikke er med i nogen kirke. Mange synes, vi er en stor kirke, men set i forhold til byen, er vi kun lige begyndt. Derfor beder vi for Hamilton og hele New Zealand ved hver gudstjeneste.
Men derfor har Eastside Apostolic Church alligevel en vision om at vokse. På menighedens hjemmeside er målet sat til 3000 medlemmer inden år 2005. Og de er godt på vej.
– Sidste år ledte vi 200 til tro og døbte 62, siger Nick Klinkenberg, der også glæder sig over andre gode evangeliske og karismatiske kirker i byen.
– Det er jo nok anderledes i forhold til jeres kultur her i Europa, siger han. I Hamilton er der 7-8 kirker på omtrent samme størrelse som vores. Og desuden en hel masse mindre, men rigtig gode kirker spredt ud over byen.
Så Nick Klinkenberg ser optimistisk på fremtiden. Men han indrømmer, at det har set sløjt ud med kirkevæksten på øerne de sidste 5 år, ja faktisk siden 50erne:
– Den Pretsbyterianske Kirke var det største kirkesamfund med over 400.000 medlemmer dengang. I dag er det nede på ca. 150.000 medlemmer. Og det samme kan siges om de fleste traditionelle kirkesamfund.
– Men så kom den karismatiske fornyelse i 70erne og mange evangeliske kirker begyndte at vokse samtidig med, at nye uafhængige kirker opstod. Men nu har den bølge lagt sig.
Han mener ikke Jamiesons føromtalte bog gør megen nytte.
– Den giver ikke meget håb, ingen forslag til løsninger på problemerne. Og mange kan læse den som om, det er OK ikke at komme i nogen kirke, eller at kirken burde tage sig sammen og sørge for at møde netop mine behov. Og så har kirken jo mistet sit fokus: at nå verden med evangeliet.
Og det er et must for Nick Klinkenberg. Det er det, der gør kirken til mere end et kristent fællesskab. Og netop derfor må ledere finde deres identitet og formulere deres vision
