Okkult vækkelse i Israel
– New Age festival i Israel samler 45-50.000 ungeDet nye internationale team for projekt Jews in the East er i april blevet trænet til at rejse til Indien og evangelisere blandt unge jøder der (se Udfordringen uge 19 side 10).Som en del af denne træning har teamet deltaget på en af de tre New Age-festivaler Boombamela her i påsken.
Teamlederen Janice opgiver ikke sit efternavn for at sløre sin identitet for antimissio-nærerne. Ellers kan de få problemer.
Lige inden teamet fløj til Indien, fortalte hun dette til Udfordringen om New Age-festivalen i Israel:
– Boombamela var enorm. I år var der næsten dobbelt så mange mennesker i forhold til sidste år, hvor der var omkring 25.000 unge. Men vi var også dobbelt så mange Jesustroen-de i forhold til sidste år, som var kommet for at dele evangeliet med folk omkring 70.
Langt de fleste af disse var messianske jøder. Så endelig er det ved at lykkes at få budskabet omkring denne voksende gruppe newage jøder ud og fange de messianske jøder i Israels opmærksomhed for at nå disse søgende jøder med evangeliet.
– Vi havde enormt meget at lave på festivalen med mange gode samtaler, hvor vi kunne dele vores vidnesbyrd og give dem litteratur, beretter Janice.
Himmelsk ambassade
– Vi oplevede, at vores kristne område var en himmelsk ambassade midt i festivalens fysiske og åndelige svineri. Vores telt var rent og indbydende, for vores ambassadør var Jesus, og vi gjorde alt, hvad vi kunne for at få hans navn frem.
– Det var en levende kontrast til den omliggende lejr. Det var som dag og nat. Al mulig underlig musik brallede ud rundt omkring os. Hos os lovpriste vi Gud. Der blev sået mange sædekorn blandt dem, vi kom i kontakt med.