Problemfikseret – eller barn af mulighedernes Gud

En af de klogeste livsregler er ganske enkel: man har det, som man ta’r det. Og det er en holdning, der stemmer godt overens med vor kristne tro.

Her får vi nemlig besked på “altid at sige tak under alle forhold”. Ja, selv når vi udsættes for uretfærdighed og forfølgelse, skal vi bare sige tak.
Hvorfor mon? Fordi den indstilling gør det muligt for mennesker at komme igennem de sværeste omstændigheder – og alligevel være lykkelige.
Det er altså ikke omstændighederne, der afgør, hvordan man har det, men den måde, man vælger, at opfatte omstændighederne på. Og vi kristne har noget af have denne ubekymrethed i, for vi ved, at “alt virker sammen til det bedste for dem, der tror”.

Ikke omstændigheder, men indstilling
To mennesker kan have helt forskellig opfattelse af de samme omstændigheder. Den ene vælger måske ad dårlig vane at blive sur, den anden vælger at le. For vi kan faktisk vælge, hvordan vi vil ta’ det, og dermed ha’ det.
I mange år har jeg haft en uvane med at hidse mig op over alt og alle. (Og det kan stadig komme over mig!) Men efterhånden har Helligånden med stort besvær fået mig til at indse, at jeg kun skader mig selv – og nogle gange endda andre – ved at reagere på den måde. Det er langt bedre at overlade til Gud at dømme.

Kristeligt at være kritisk …?
Danskere i særdeleshed – og måske kristne specielt – har ofte en tendens til at fokusere på problemerne, risikoen og ulemperne. Derved nedsætter vi som regel blot vor livskvalitet. For det negative kommer til at overskygge det positive, som vi har så meget af. (Jo, vi har!)
Hvis du er kristen, så husk at takke Gud for alt, hvad du oplever, og se mulighederne, som enhver krise fører med sig. Gang på gang viser Gud, at han er mulighedernes Gud, som kan vende enhver situation til det bedste. Vi kan ikke tillade os at være negative og sortseere – med sådan en Gud! Tværtimod skal vi være de første til at være positive og konstruktive – altid i forventning til, hvad Gud nu kan finde på.