Johannes Aagaard
Slutter efter 30 års dialog

En sværvægter i dansk kirkeliv, trækker sig tilbage. Johannes Aagaard er blevet 75 år, og det kan han mærke. Derfor er han nu gået af som Dialogcentrets (DC) formand og stifter. Han stiftede dette landsdækkende kristne arbejdsfælles-skab i 1973 som en følge af de nye religioners udbredelse i Danmark. Han byggede det op omkring lokale arbejdsgrupper og særlige støttegrupper, hvor pårørende og tidligere medlemmer af en ny religiøs bevægelse mødes for at udveksle viden og hjælpe hinanden.
DC skulle tjene kirken som et center for sand apologetik, dvs. et sted, hvor man gør rede for den kristne tros svar på menneskers spørgsmål.
Aagaard har stædigt knoklet med at gøre opmærksom på de nye religiøse bevægelsers udfordring til kirken og samfundet. Det har også medført retssager mod ham og udspioneringer af DC og hans hjem.
Men hans utrættelige arbejde har betydet, at danskerne ikke længere kaster sig i armene på guruer eller organisationer som Scientology.
Johannes Aagaard tager stadig telefonen, når bekymrede pårørende ringer for at få oplysninger, råd og vejledning.
Med glød og stor indsigt har han gennem årene rejst verden tynd i et forsøg på at skabe dialog med mennesker med en anden religiøs overbevisning, hvilket han og Anne Maries hjem i Skådebakker i Højbjerg ved Århus også bærer præg af.
Rejserne har givet ham indsigt til at advare mod nyreligiø-se bevægelser og sekter, der ofte viser sig at have et andet indhold end det, der er deres facade mod offentligheden.
Men Aagaard har også arbejdet med kristne alternativer, der kan træde i stedet for farlige og tvivlsomme medita-tionstilbud af okkult eller hindureligiøs art.
Ind imellem har han optrådt meget kontroversielt og som en stærk og ubøjelig principfast leder. Det betød for nogle år siden også, at Dialogcentret blev delt, da IKON brød ud.
Aagaard er hurtig på aftrækkeren, når han bedømmer nye religiøse strømninger, og han kalder en spade for en spade. Det har utallige årgange stud. theol’er mærket, når den karismatiske doktor i teologi har udfordret dem i sin undervisning på Århus Universitet.
– Der er nok af kristelig efterplapren, siger Aagaard.
Dette liv har givet ham masser af fjender, men også mange nære venner fra hele verden.
Han er aldrig blevet ordineret til præst, men kommer ofte i mange forskellige kirker, fordi kirkegang er for vigtig til, at han vil nøjes med at komme et sted.
Nu vil han skrive bøger om klangen på den ægte guldmønt: om kristendommen. Hans originale og radikale tilgang til teologien er på vej på skrift. Aagaard vil stadig rage op i det kirkelige landskab.