Vil hjælpe mænd og kvinder til personlig frigørelse
Både mænd og kvinder kæmper med dårligt selvværd. Og det smitter af på deres liv og tjeneste for Gud, siger Hanne og Poul Dalgaard fra RoskildeDer er lidt wild west-stemning over gården, hvor Hanne og Poul Dalgaard har deres virksomhed, selv om den kun ligger nogle få kilometer uden for Roskilde. Poul Dalgaard er mest kendt for mandebevægelsen Det for mænd, Hanne Dalgaard som initiativtager til Netværk for kvinder i tjeneste. Familien har sit åndelige hjem i Pinsekirken i Roskilde.
Det for Mænd (DFM) arbejder på, at mænd lærer at relatere i dybden. Det er noget med at få mændene ned på jorden, væk fra præstationsræset og ind i relationsbetonede forhold, et princip som Poul Dalgaard selv lever efter. Ud over et krævende job som direktør for Poda Hegn Danmark A/S har han tid og overskud til at lave mad hver måned til hele menigheden, lede cellegruppe, virke som mentor, og selv deltage i en mandegruppe, som mødes hver 14. dag. Han er også kok, når mændene mødes i DFM en gang om måneden. Det nyeste tiltag i DFM er den værktøjskasse, man tilbyder menigheder og kristne organisationer i Danmark.
– I vores Bruttotrup har vi dygtige forretningsmænd, personalechefer, økonomiske rådgivere, stærke bønnekæm-pere, praktiske folk, alt i alt en god sparringspartner for menighedens ledelse. Vi har allerede gjort tjeneste som blandt andet sparringspartner for kirkeledere. Små problemer kan virke meget store i en lille menighed, derfor kan det være godt at få en uvildig troværdig rådgiver med i nogle situationer, siger Poul Dalgaard.
Hans hustru Hanne ønsker gennem Netværk for Kvinder i Tjeneste, at flere kvinder må finde deres opgave i Guds plan, fri fra egne mindreværdskomplekser og andres jantelov. De skal altså oppe sig lidt, finde deres kald og turde komme ud af skabet.
– Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har stået i en forbøns-situation og fået netop dette ønske præsenteret: Bed for, at Gud vil åbenbare, hvilket kald han har til mig. Hvorfor kan jeg ikke høre det? Vil han overhovedet bruge mig?
– Det er bestemt ikke Gud, der har problemer med kommunikation. Det er os, der indimellem lægger en vældig vægt på bestemte svar fra Gud. Men bagom kan der ofte ligge et andet skjult behov. F.eks. for en anerkendelse fra Gud. Hvis Gud virkelig elsker mig, vil han også give mig et konkret kald – som en slags bevis på, at jeg er okay for ham. Og så er den gal, mener Hanne Dalgaard.
– Fokuser på Jesus, så går alt næsten af sig selv. Guds Ånd har rigelig kraft til at lede os ind i det, han har bestemt, og i rette tid.
Og så kommer tjenesten?
– Tjeneste er ikke en håndgribelig, målbar boks, man får udleveret og kan putte sig selv ind i. Vor identitet må ligge i Kristus selv og ikke tjenesten. Tjeneste for Gud er at være ledt af Ånden. Når man så gør det, Ånden siger, er dét tjenesten.
Men er der så virkelig behov for Netværk for kvinder i tjeneste?
– Hvis Gud har givet kaldet til det, så er det nødvendigt. Siden jeg har fået lagt det på hjerte, må Gud vel have en plan! Vi har på vort hjerte at opmuntre, undervise, forløse og udruste kvinder til tjeneste. Derfor tager vi rundt i landet og holder vore møder. Desuden arbejder vi meget i det tværkirkelige for at fremme Åndens enhed i Kristi Legeme. Krumtappen i det hele er den bønnetjeneste, der er koblet på.
Er der ikke frihed for kvinderne i nutidens kirker?
– Friheden er der, når kvinder har forstået, hvem og hvad de selv er i Kristus. Der er stadig et godt stykke vej at gå mange steder. Men selv om der er frihed, kan der være så mange andre ting, der hindrer os i at træde ind i vort kald. Det gælder jo også for mænd. I et forum, hvor der enten kun er kvinder eller mænd, kan man ofte nå en grad dybere på en række områder, der f.eks. har med vores følelser eller kønsidentitet at gøre, end på en søndags gudstjeneste.
Så det handler dybest set om at acceptere sig selv, som man er, mand eller kvinde, og så leve det ud?
– Ja, jeg tror stadig, mænd har brug for at få deres selvværd reetableret, indskyder Poul Dalgaard. – De har brug for accept, på samme måde som Jesus fik det, da Faderen sagde: Dette er min Søn, den elskede, hør Ham! Han gav Jesus anerkendelse og sagde faktisk: Han er god nok, jeg bakker ham op, han taler på mine vegne.
– Det er et fundamentalt behov hos mænd at få accept fra en faderskikkelse. Mentorfunktioner er et must, hvis den yngre generation af mænd skal komme længere.
Danske mænd er generelt dårlige til at bekræfte og opmuntre hinanden. I stedet puster vi mænd os op, når vi mødes. Vi elsker at fortælle om vores bedrifter. Men det skaber afstand imellem brødre, når vi praler. I virkeligheden praler vi for at dække over vores dårlige selvværd. Djævelens strategi er at lægge distance imellem mænd. Det passer ham fint, at vi alle bliver en slags Lonely riders. Så kan han fylde os enkeltvis med sine løgne.
– Vores mandat i Det for mænd, ligger på dette område, at skabe relationer. Vi har nu mødtes i flere år i Roskilde. Til møderne deltager gerne 50 mænd fra måske 15-20 forskellige kirker fra hele landet. Det er aldrig de samme mænd, der kommer hver gang, vi er måske i alt 2-300, der jævnligt dukker op.
– Til møderne spiser vi en rigtig Herrebrunch, men møderne har den strategi, at vi får talt sammen og lærer at acceptere hinanden i stedet for at fordømme hinanden og måle os med hinanden.
– Vi opmuntrer mænd til at indgå i såkaldte ERFA-grupper hvor man mødes 2 gange pr. måned og får talt i dybden, men også lærer at møde hinanden som brødre. Jeg er selv med i en sådan gruppe på 8. år.
Hvilke farer truer mænd i dag?
– Mænd lever under et kolossalt tidspres og lader sig nemt rive med. Det går ud over deres familier. De har også en tendens til at isolere sig, når problemerne kommer. Kvinder er gode til at snakke om deres følelser, men det kan være svært for mænd. Mænd skal lære at relatere, kommunikere og være helt ærlige om sig selv. Vi er elsket og accepteret af Gud, den sandhed sætter turbo på mænds kristendom.
– Mange har et dårligt faderbillede, siger Poul Dalgaard. – I min generation troede man, at manden var ophøjet til patriark. Maden skulle være klar, når han kom hjem fra arbejde. Han skulle have sin avis og sine sutsko med det samme. Han udfyldte ikke sin rolle som ressourceperson i hjemmet, andet end som skaffedyr. Derfor er det vigtigt for en stor del mænd at lære at tilgive deres far. Det er her, genoprettelsen begynder.
Gælder det også for kvinder, Hanne?
– Kvinder har en særlig evne til at give respons på det, de modtager, om det er godt eller dårligt, og bliver nemt farvet i deres handlingsmønster efter det. Ser vi ud over denne generation af et faderløst samfund, er det ikke svært at få øje på kvinders behov for en genoprettelse i forståelsen af det maskuline, som noget positivt og (nødvendigt) komple-menterende. I kirken skulle kvinder gerne møde mænd, der afspejler den sande maskulinitet, der kommer fra Gud Faderen. For at få adgang til denne genoprettelse må kvinder også ofte starte med at tilgive deres far, ja. Derefter er det muligt at modtage og give sund respons på Faderens kærlighed til os og i næste led også fra mænd generelt, slutter Hanne Dalgaard.
