Som et lyn fra en klar himmel
Som et lyn fra en klar himmel blev Jens Kristian Larsen fra Tylstrup i Nordjylland ramt af en blodprop i hjernen…Jens Kristian var i gang med at lave morgenkaffe, da han pludselig mærkede et smæld i hovedet…
– Jeg vidste ikke, hvad det var, men jeg måtte sætte mig ned, for jeg opdagede, at jeg ikke kunne flytte højre ben. Jeg havde også svært ved at snakke rigtigt, husker Jens Kristian.
Det vari september 1993. Det er allerede næsten 10 år siden – og årene, der fulgte det lille smæld i hovedet, var ikke spor morsomme…
– Min kone Maja fik jo fat i lægen og mente, at jeg havde fået en blodprop i hjernen, så han sendte mig på Aalborg Sygehus.
Dér lå jeg i ti dage, så sendte de mig hjem igen, fortæller Jens Kristian, som derefter var sygemeldt i to år.
Han var blevet lammet i en del af højre side af kroppen.
Blodproppen havde også ramt talecentret, så nu skulle han begynde at genoptræne det, der var ødelagt.
På det tidspunkt havde han en lille dreng på et par år, og Maja var gravid med lillesøster.
Maja arbejder som kontorfuldmægtig i Skifteretten i Aalborg. I modsætning til Jens Kristian har hun været kristen hele sit liv og er kommet i Missionsforbundets menighed i Tylstrup. Hun blev gift med Jens Kristian, efter at han som 23 årig havde oplevet en dramatisk omvendelse – men det er en helt anden historie, som Jens Kristian ikke vil fortælle i denne omgang.
Han vil fortælle om, hvordan Gud gjorde ham rask ved hjælp af Orla Lindskov.
– og sygemeldt igen
– Efter to års sygdom raskmeldte lægen mig, selv om jeg slet ikke følte mig rask.
Jeg kunne ikke koncentrere mig. Jeg kunne holde ud at høre på lyd – det rungede inden i hovedet på mig, og jeg blev meget hurtigt træt, fortæller Jens Kristian.
Efter et par forsøg på at genoptage arbejdet, henvendte han sig til en anden læge, som godt kunne se, at han ikke var rask, og sygemeldte ham igen.
– Jeg havde problemer med balancen, og jeg kunne ikke gå ret langt. Jeg gik til genoptræning og var også på et taleinstitut.
I løbet af få år var Jens Kristian kommet ud på et sidespor og måtte se frem til, at han ikke rigtigt kunne arbejde mere, selv om han kun var i begyndelsen af 40erne.
For at holde sig i gang hjalp han lidt til på Marinemuseet i Aalborg som frivillig tre dage om ugen. Han arbejdede også lidt i sandmosen og tog et kursus på en gartnerskole.
– Til sidst søgte jeg pension og fik den laveste og senere den mellemste sats.
kommer på besøg
Men i september 2001 hørte han, at Udfordringens brevkasse-redaktør, Orla Lindskov Christensen, skulle komme til Tylstrup for at holde et møde om guddommelig helbredelse i Jesu navn.
Han var spændt på, hvad der kunne ske.
– Jeg tog med til mødet, men jeg var sur den dag, fordi jeg ikke havde fået min middagslur kl. 14, griner Jens Kristian.
– Alligevel var jeg fuld af forventning. Gud mindede mig om, at jeg kunne gå til forbøn for min balance-evne. Det var, som om Gud sagde til mig: Du vil blive helbredt.
Så da Orla kaldte de syge frem til forbøn, gik jeg derop. Jeg fortalte, hvad der var galt, og han bad for mig.
– Lige som den gang, jeg fik blodproppen, mærkede jeg nu igen et smæld i hovedet. Og så begyndte helbredelsen, fortæller Jens Kristian.
– Jeg kunne mærke, hvordan der begyndte at ske noget ud i mit højre ben. Der begyndte at komme liv i musklerne.
Det var fantastisk.
Jeg gik ned og kunne allerede gå bedre. Lidt efter skulle vi synge en sang, og alle stod op. Da de satte sig ned igen, blev jeg stående. Jeg turde næsten ikke sætte mig ned, for jeg plejede aldrig at kunne holde ud at stå op. Men nu kunne jeg.
Holder det?
Da Jens Kristian vågnede dagen derpå, var han spændt på, om han virkelig stadig var helbredt.
Jeg knipsede med fingrene for at mærke, om det ville skure indeni hovedet, som det plejede. Men det gjorde det ikke. Jeg kunne også gå bedre, kunne min nabo se, så jeg fortalte ham, hvad der var sket.
Om aftenen skulle der være skolefest, og normalt kunne jeg ikke holde al den larm ud med høj musik og mange mennesker, der snakkede i munden på hinanden.
Men jeg tog med, og nu havde jeg ingen problemer med larmen. Jeg kunne pludselig forstå, hvad folk sagde.
Jeg blev så glad, at jeg fik lyst til at danse med min kone.
Det er nu næsten to år siden, at Jens Kristian Larsen blev helbredt for sin lammelse og de problemer, han havde med at tale og høre.
– Holder det så stadig væk, spørger vi ham.
– Ja, det holder 100 pct., svarer Jens Kristian.
– Jeg ved ikke, hvad der er sket, men det er bare gået fremad lige siden.
For et år siden fik jeg et skånejob hos Varmekontrollen i Aalborg, hvor jeg skulle arbejde på lageret. I starten var det et kaos for mig med alle de tal og ting, der skulle være på bestemte pladser. Men i dag har jeg styr på et. Nu har jeg været ansat i et års tid, og det går fint med arbejdet, slutter en glad Jens Kristian Larsen, der i september sidste år blev fotograferet sammen med Orla Lindskov Christensen, da han igen holdt et møde i Tylstrup.
Han er overhovedet ikke i tvivl om, at det er Jesus, der helbredte ham på grund af Orlas bøn, den aften i september i Betania i Tylstrup.
