“Afrikanisering” i Sudanmissionen

Afrikanisering af kirkerne og missionen. Nye former for missionærer. Og mission blandt muslimer.
Det bliver strategien fremover for Sudanmissionen.
I weekenden tilsluttede ca. 400 repræsentanter sig et nyt missions-dokument på årsmødet i Års i Himmerland.
Bestyrelsen skal nu indarbejde de holdninger, der kom frem på årsmødet, hvor deltagerne bl.a. var inddelt i grupper.
Dokumentet er et forsøg på at samle op efter den krise, som Sudanmissionen de seneste år har oplevet. Dels er antallet af missionærer kraftigt på vej nedad. Dels har økonomien været dårligere.

Messehallerne i Års var fyldt med missionsvenner i weekenden

Efter i nogle år at have ”levet over evne” ved at forbruge af mange års opsamlede testamentariske gaver, var det sidste år slut med denne kapital, og man gennemførte en del besparelser og omlægninger.
Da disse især skete på arbejdet i Afrika, er forholdet mellem ude- og hjemmearbejde nu vippet så meget, at Sudanmissionen ikke har skiftet til nye regnskabsprincipper for at beholde en hjemarbejds-procent på under 40 pct.
Generalsekretær Jens Møller Petersen skjulte heller ikke i sin fremlæggelse af regnskabet, at procenten ville ligge på 49 pct., hvis man havde beholdt det gamle system med det nuværende antal ansatte. Og så er de ansatte i missionssekre-tariatet endda regnet med under Afrika.
De nye regnskabs-principper indebærer især, at udgifterne til genbrugs-konsulenter fratrækkes indtægten fra genbrug, før denne overføres til missionen. Derved forsvinder en million-udgift til lønninger på papiret. Men reelt er der naturligvis ikke sparet noget.

Men repræsentantskabet accepterede stiltiende denne omlægning. Der blev kun rejst spørgsmål ved den store post i regnskabet på 2,5 millioner, der uden specifikationer kaldes ”andre udgifter”. Ledelsen lovede fremover at specificere så store poster mere ud.

Karen Swarz Sørensen, konsulent i Dansk Missions Råds udviklingsafd., talte om færre misionærer – og kaldet, som alligevel er der…

Repæsentanterne var mere optaget af at diskutere, hvordan Sudanmissionen kunne komme til at fungere bedre under de nye forhold.
Hvad stiller man op med fem arbejdslande, foruden radio, TV og islam-arbejde, når der bliver stadig færre missionærer?
Men som ventet var der ikke stemning for at trække sig ud af nogle af de lande, hvor missionen arbejder. Hver plet havde sin fortaler…
Løsningen bliver i stedet, at der i fremtiden skal satses mere på ”afrikanisering” – altså overgivelse af arbejdet til afrikanere. I stedet for hvide europæiske missionærer skal man indstille sig på at støtte syd-syd missionærer. Allerede nu har missionens samarbejdskirker i Nigeria og Cameroun udsendt flere hundrede sådanne afrikanske missionærer til nye pioner-områder. I Jos har danske missionærer – Inge og Henrik Nis-Hansen – været involveret i at organisere en skole for afrikanske missionærbørn.

Der skal også udsendes flere genbrugs-missionærer – altså tidligere missionærer, som i kortere eller længere perioder rejser ud igen. De kan nemlig i modsætning til nye missionærer få visum til Nigeria uden problemer, fordi man kender dem. En af disse er Gerda Rasmussen, som første gang rejste ud i 60’erne, derpå igen i 90’erne og nu netop har været ude for at bestyre et gæstehjem, som det tidligere mis-sionærpar måtte forlade pga. uroligheder.

Pendler-missionær Thore Eklund interviews af journalist Mette Schwarz, som kaldte ham discount-missionæer

Desuden har man nu tre såkaldte pendler-missionærer, som bor i Danmark, men rejser en del af året til Afrika som konsulenter og igansættere.
Også korttidsansatte eksperter, som rejser ud for en kortere periode, blev nævnt. F.eks. som undervisere på præsteskoler og læger i sundhedsarbejdet. Men missionssekre-tær Aage Ernstsen opfordrede også til, at nye missionærer henvender sig:
– Vi har måttet holde igen, fordi økonomien var dårlig, og strategien ikke var klar og det var svært at få visum til Nigeria. Men nu kan vi igen udsende missionærer, sagde han og opfordrede vennerne til at give kaldet videre.

Kirkerne må i fremtiden indstille sig på at klare en større del af deres egne udgifter. For missionen vil satse sine penge på mission blandt muslimer og andre grupper, som kirkerne ikke altid selv har den store interesse i eller overskud til at gå i gang med.
Men der var også mange på årsmødet, der gav udtryk for, at ”afrikaniseringen” – som besparelserne så smukt kaldes – ikke blot skulle ske hen over hovedet på de tidligere samarbejdspartnere. Missionen skulle lytte til, hvad kirkerne ønskede, mente mange mis-sionsvenner, som havde det skidt med, at missionen nu ser ud til at trække sig baglæns ud af Centralafrika og også er i færd med at afvikle en del i Nigeria.
I forbindelse med det godt besøgte og vellykkede årsmøde blev der indsamlet en gave på over 350.000 kr.