Dansk soldaterhjem i Bosnien lukker igen
De danske soldater er trukket hjem og soldaterhjemmet lukket. De danske Jenser har været på Camp Dannevirke i Bosnien siden 1992. Men nu følges de sidste 10 soldater med lederparret på deres soldaterhjem ad søvejen, sammen med køretøjer fra hæren, til dansk landjord.
Marianne og Bent Boisen har været udstationeret som ledere af KFUMs soldatermissions soldaterhjem i Tuzla i Bosnien i tre år.
– Det har været barskt at opleve et land, der er blevet så ødelagt, som Bosnien er. Heldigvis er opbygningen i gang, fortæller Marianne Boisen.