De kristne i Storbritannien får større indflydelse
Premierminister Tony Blair har sammensat en religionskomitéPremierministeren har placeret religionen i centrum af det nye Labour-projekt, hvilket afspejler hans egen tro på, at svaret på de fleste spørgsmål er at finde i Bibelen, skriver The Observer.
Ifølge den britiske avis har indenrigsministeriet sammensat en særlig komité, bestående af religiøse repræsentanter. Gruppen skal have ansvar for at forny det civile samfund.
– Det er en vigtig udvikling, siger Graham Dale, formand for den kristne socialdemokratiske forening, hvor premierministeren er medlem.
Tony Blair er ifølge den svenske avis Nya Dagen selv personlig kristen og sover med Bibelen på natbordet. Ifølge samme avis har 4 ud af 5 af Storbritanniens indbyggere en tilknytning til en af de store verdensreligioner.
Kritikere ser initiativet som et slag mod sekulariseringen, og ikke-religiøse grupper har udtrykt skuffelse over, at tros-samfundene på denne måde får fortrinsret.