Dronning Silvia i Brødremenigheden
Mens Kong Carl Gustav XVI var til bestyrelsesmøde i Baden Powell World Fellow-ship i Danmark, besøgte Dronning Silvia lørdag Brød-remenighedens by, Christiansfeld.Her var hun i den specielle kirke, hvor der er sand på gulvet, og pastor Jørgen Bøytler læste dagens bibelord (Mennesket ser på det ydre, Gud ser på hjertet 1 Sam. 16, 7) og for-talte om menighedens historie.
Brødremenigheden kommer ligesom Dronning Silvia fra Tyskland, hvor forfulgte kristne fandt beskyttelse hos grev Zinzendorf. Deres motto var:
I det væsentlige enighed, i det mindre væsentlige frihed, i alting kærlighed.
På grund af grevens forbindelser til hoffet i København fik brødrene lov at anlægge en mønsterby i 1773. Ud fra byen spredtes både materiel og åndelig velsignelse. Brødremenigheden var medvirkende til den åndelige fornyelse, som senere fulgte med de grundtvigske og missionske vækkelser. Menigheden var også forgænger med hensyn til mission i Afrika, Grønland, De Vestindiske Øer, Canada…
Efter kirkebesøget kiggede Dronning Silvia, der selv er troende kristen, inden for i Søstrehuset, hvor i dag fem missionsselskaber og avisen Udfordringen har kontorer.
Dronningen vandrede sammen med pastor Jørgen Bøytler gennem byens lige gader til kirkegården Gudsageren, hvor for øvrigt svenske Per Olov Enquists kritiske roman om Levi Petrus Lewis rejse tager sin begyndelse.
Dronningen for byens seværdigehder og var bl.a. også inde i Brødremenighedens Bageri, som siden 1776 sælger Christiansfelder honningkager.
Dronningen fik overrakt en af de specielle julestjerner, som Brødremenigheden har bragt til Danmark. Da stjernen kan være vanskelig at samle, henviste pastor Jørgen Bøytler til ekspertisen med et fotografi af Dronning Margrethe i færd med at samle stjernen.
Dronning Silvia var på byvandring og standsede bl.a. op ved Brødremenighe-dens Hotel, hvor en mindeplade fortæller om kongelige besøg og fredslutninger her i krige. Majestæten var inde i Brødreme-nighedens Bageri, som siden 1783 har solgt Christiansfelder honningkager.
Dronning Silvia så også den gamle arrest, hvor byens maler, Jeppe Madsen Olsen, jævnligt sov rusen ud ind imellem, at han malede sine specielle billeder af de fromme herrnhuter, samt Danmarks ældste børnehave, som sidste år blev nedlagt. Hun kiggede ind af vinduet til ovnsmedien.
På den specielle kirkegård, Gudsageren, hvor mændene ligger til den ene side og kvinderne til den anden, og alle grave er fuldstændig ens og vender imod øst, hørte Dronning Silvia om menighedens tro på Jesu genkomst og opstandelsen.
Dronningen fik overrakt en af de specielle julestjerner, som Brødremenigheden har bragt til Danmark fra Herrnhut. Den symboliserer den strålende morgenstjerne, et kendt brødre-symbol for Jesus. Da stjernen kan være vanskelig at samle, henviste pastor Jørgen Bøytler til ekspertisen med et fotografi af Dronning Margrethe, der ses i færd med at samle stjernen.