Gud ønsker også at helbrede i dag

Brev:

Kære Orla Lindskov
I mange år har jeg holdt Udfordringen, hvor man om og om igen læser om mennesker, som er blevet helbredt for en eller anden skavank eller reddet ud af deres elendighed af Guds indgriben.
Flere i min omgangskreds siger, at det ikke er til at holde ud at læse om, fordi vi jo ikke oplever disse ting i vores hverdag. Det bliver på den måde næsten en manifestation af vores manglende tro.
Jeg tager det nu som et udtryk for, at Gud er stor, og at han ikke har ment, at jeg behøvede komme af med min skavank.
Da jeg læste brevene og dine svar i nr. 27, blev jeg nødt til at vende den en omgang, idet Jesu ord fra situationen ved Betesda dam: Vil du være rask, dukkede op i mit hoved.
Jeg har som stor pige (jeg er 67) haft hudsygdommen Pemficus med den følgevirkning, at mine øjenvipper vokser indad, og at mine slimhinder er ekstremt tørre og sarte overalt på kroppen. Jeg har så i disse mange år gået til øjenlæge, fået hevet de forkert drejede øjenvipper ud, fået dem brændt, med ar i øjenlågskanten til følge. Så jeg er i dag tilknyttet sygehusets øjenklinik som kronisk-akut patient. Samtidig er øjnene ekstremt lysfølsomme, så det at køre bil i sollys er næsten umuligt, selv med helt mørke briller.
Jeg har mange gange bedt Gud om dog at måtte blive fri, også mange gange takket ham for, at jeg dog både kan se og høre, jeg er nemlig også let tunghør. Flere gange har jeg påtænkt at gå til helbredelsesmøde, når der annonceres et sådant, men har så opgivet det, reelt vel af frygt for mennesker, disse møder foregår jo i fri-kirkeregi, og jeg har i adskillige år været engageret i det lokale folkekirkelige menighedsråd!
Og en anden side af det: Været bange for ”noget for noget”- princippet, hvad ville Gud kræve af mig, hvis han helbredte mig? – Selvfølgelig derfor kom det til mig: Vil du være rask?
Jeg har også andre gener, som gigtsmerter og ekstreme, natlige hedeture, men det med mine øjne, især det højre, belaster mig mest.
Det har igennem alle årene i vores ægteskab været sådan, at jeg selv har læst faglitteraturen, og min mand har læst skønlitteratur højt. Det har givet et godt samvær, men det er jo meget tidskrævende. Så nu henvender jeg mig til dig, og har skubbet det og skubbet det foran mig: Vil du bede for mig?
Med venlig hilsen
L.K.
Jylland

Svar:

Kære L.K.
Livet her på Jorden er ikke nogen nem sag. Det bliver bekræftet, når jeg læser dit brev.
Først og fremmest fordi dit liv har været så svært på grund af de fysiske lidelser.
Men det er heller ikke altid så let at vide, hvad der er det rigtige at gøre som kristen.
Er det rigtigt at gå til forbøn, når man er syg?
Mener Gud ikke, at jeg skal af med min skavank?
Lad mig slå dette fast: Gud ønsker også i dag at helbrede os og tage vores skavanker væk. At det så ikke altid sker, er en anden sag. Men det er bestemt ikke Guds vilje og Guds ønske, der er noget i vejen med.
Og Gud kræver ikke noget af os, når Han helbreder os. Guds helbredelse, ja, Guds gaver i det hele taget er ikke et led i en ”noget for noget” byttehandel.
Jeg hørte om en mand, der var blevet helbredt gennem en helbredelses-prædikants bøn. Efter en tid vendte sygdommen tilbage. Det forklarede helbredelses-prædikanten så med, at det skyldtes, at den helbredte ikke var holdt op med at ryge.
Vi ved alle, at det er usundt at ryge. Den kendsgerning vil jeg ikke rokke ved. Men hvorfor prøver man dog at trække Gud ned på et så menneskeligt og iltfattigt niveau.
Gud er en kærlig far ifølge Jesus, og Han giver os sine gaver, udelukkende fordi Han elsker os, jf. Jesu lignelse om den fortabte søn.
Gud har en ufattelig kærlighed til hvert enkelt menneske, og når Han helbreder os, gør Han det udelukkende af nåde og af kærlighed. Han har ingen skjult dagsorden.
Jeg synes ikke, at du skal lade menneskefrygt eller det, at du er medlem af et folkekirkeligt menighedsråd forhindre dig i at gå til møde i en frikirke. Vi lever faktisk i et frit land, hvor ingen andre har ret til at begrænse din personlige frihed. Det betyder så, at du kan gå på besøg i en hvilken som helst kirke eller menighed, du måtte have behov for. Det skal udelukkende bero på dit frie valg.
Jeg vil gerne bede for dig, og det har jeg også allerede gjort. Men min forbøns-tjeneste består i, at jeg beder for syge rundt om i landets menigheder. Det foregår med håndspålæggelse, som for mig er en meget vigtig del af bønnen for den syge. Desuden sender jeg salveduge ud til syge, som jeg af den ene eller anden grund ikke har mulighed for at bede for på forbøns-møder.
Du er velkommen til at skrive til mig for at få en mødeplan eller en salvedug. At komme til forbøns-møde er nummer et.