– Jøderne bliver forrådt, når ingen fortæller dem om Jesus
Stan Telchins bog Forrådt er det mest læste vidnesbyrd
fra en messiansk jøde Stan Telchin udgav bogen Forrådt i 1982 og Svigtet i juni 1997. Den er nu læst af mere end 12 mio. mennesker over hele verden. Forleden blev den oversat til ungarsk og italiensk og kan nu fås på 35 sprog verden over. Både unge og ældre rammes af Stans historie.
– Jeg prøvede i mange år at arbejde med teater, men uden succes. Jeg har taget 10 klavertimer, men hænderne ville altid følges ad og kunne ikke spille uafhængigt.
– Så jeg forlod dette miljø, og kom til en PR-virksomhed. I 1955 begyndte jeg en 24-årig karriere som forsikringsmand og havde min egen virksomhed. Men efter jeg havde troet på Jesus i 4 år, besluttede jeg at give min forretning væk for at få mulighed for at tage på et bibeltræningscenter.
Men oprindelig var Stan Telchin ortodoks jøde.
– Efter 2. verdenskrig kom jeg i en konservativ synagoge og efter ægteskab kom vi i en reformeret synagoge.
– Efter jeg blev troende, forsøgte jeg at komme tilbage, men det var meget tomt for mig. De talte hele tiden om alt muligt andet end Gud. Det er generelt. De taler om antisemitisme, Israel, opdragelse, hvordan vi skal tage os af de ældre og gode gerninger. De taler aldrig om Gud.
– Jøderne ved næsten ingenting om Bibelens skrifter. Kirken tror, jøder ved noget om Bibelen. Men det gør vi ikke. Jeg har aldrig mødt nogen i USA, som har læst Bibelen fra ende til anden. Vi læser den ikke. Vi læser bønnebogen lavet af rabbinere.
– Vi læser selvfølgelig små portioner på hver sabbat, men ikke det hele. Vi ved ikke, hvorfor Gud valgte os. Vi kaldes Bogens folk, men de tog Bogen væk fra os. Hvordan kan vi kaldes det, når vi kun har bønnebogen. Bibelen er for farlig.
Stans familie og liv blev rystet, da hans ældste datter Judy ringede hjem fra sit college på universitetet og fortalte, at hun troede, hun vidste, hvem Messias var. En af hendes venner på skolen havde overbevist hende om, at det var Jesus, som de kristne kaldte for Kristus.
Denne dag fandt Stan ud af, hvor meget han havde jødiske rødder, fordi han reagerede heftigt imod sin datters nye tro. Man kan ikke både være jøde og tro på Jesus
troede han. Han inviterede sin datter hjem og ville fange hende på hendes egen hjemmebane. Så han købte tre oversættelser af Ny Testamente for at skaffe skyts.
– Jeg prøvede at finde noget, der kommunikerede til mig i et moderne sprog. Jeg ville modbevise, hvad Judy var kommet frem til. Men ved historien om Peter i Kornelius hus fra Ap.G. studsede jeg: hvordan kan Jesus også være for hedningerne? Nu er han kun for hedningerne – eller hvad? Jeg måtte finde ud af det. Nu ville jeg ikke længere afvise hendes tro, men finde ud af, hvorfor han ikke var for mig mere.
– Jeg mødte mig selv med 6 spørgsmål:
1. Tror jeg på Gud?
2. Er vores bibel Guds inspirerede ord eller bare historien om vores folk?
3. Profeterer vores bibel om Messias, der skal komme? De messianske jøder talte om en personlig Messias og ikke bare en messiansk tidsalder. Er det rigtigt?
4. Har nogen, der har levet, opfyldt disse betingelser?
5. Opfyldte Jesus dem?
6. Hvis Jesus er Messias, hvordan udfordrer det så mit liv?
Efter tre måneders læsning måtte Stan konkludere, at den bog, han troede var et jødefjendsk skrift, var skrevet af jøder, til jøder og handlede om jøder hans eget folk. Og Jesus var et godt menneske, der samtidig proklamerede, at han var Gud. Men det var svært for ham at give sit liv til en person, hvis efterfølgere har været skyld i så meget ondt mod jøderne.
Ved et under kom Stan med på en messiansk jødisk lejr, hvor en ældre dame i kørestol konfronterede ham med hans tro,
som han ikke havde. Det førte ham til tro på Jesus.
Dér så han, at den Messias, som Det gamle Testamente gang på gang forudsiger skulle komme, er Jesus Kristus.
Han følte sig forrådt, for det havde ingen jøder fortalt ham. Derfor skrev han bogen Forrådt.
– Jøderne reagerede heftigt og også spørgende. Jeg mødte mennesker, der spyttede mig i hovedet. I 10 år talte min søster ikke til mig. Men de mennesker, der virkelig er mine venner, er stadig mine venner, fortæller Stan Telchin, der er gift for anden gang. Hans første kone døde, og gennem 32 måneder og 35 dage har han været gift med Eleina, der har syrisk arabiske rødder. Som hun siger:
– Stan er hovedet, og jeg er halsen, der styrer det.
– Først var Eleina bange for, om jeg kunne følge med hen-de, men nu er det omvendt, siger Stan med et af sine man-ge smil spillende over læben. Selvom hun er 13½ år yngre end mig, bliver hun træt. Og smilet bliver endnu større, da han fortæller om, at hun altid er med på alle hans mange ture rundt i verden.
– Jeg skal jo have nogen med til at bære min kuffert, griner han med en meget karakteristisk lyd, som også høres ofte, når han står på talerstolen. Han har humor og elsker at bruge den.
Stan har sat hele sit liv ind på at provokere sit eget jødiske folk til jalousi. Han siger, kirken indtil nu har provokeret Israels folk til modstand pga. fortiden. Nu er opgaven at provokere folket til jalousi.
– De kan ikke modtage de mener, Djævelen har plantet en løgn i mig, og i virkeligheden er det modsat. Jøderne betragter mig som en forræder, indtil de selv blive nysgerrige. Så kan jeg få mulighed for at vise dem, at Jesus er Messias opfyldelsen af Gamle Testamente.
– Det specielle er, at på trods af jødernes reaktioner har ingen skrevet til mig eller min forlægger og udfordret selve standpunktet i bogen at jøderne er forrådt, fordi de ikke følger Jesus som Messias. Selvfølgelig reagerer de på mig og min historie, men de kan ikke modbevise det.
Efter bogen Forrådt, kom hans bog Svigtet.
– Den var jeg nødt til at skrive, for min egen skyld. Spørgsmålet, om Gud havde svigtet det jødiske folk, levede i mit hjerte gennem 14 år. Det måtte jeg besvare. Jeg forlod mit præstejob for at skrive om dette kæmpe-spørgsmål. Jeg måtte udruste kirken til at nå jøderne.
Der var og er et behov for at ændre kirkens hjertes attitude mod det jødiske folk at rette de fejl, vi har fået med i bagagen fra de tidlige kirkefædre.
Stan Telchins øjne spræller af liv, og den verdensomspændende messiansk jødiske bevægelse Jews for Jesus (Jøder for Jesus) har netop ansat ham som jødemissonær. Nu rejste han alligevel rundt i verden 3 uger om måneden for at motivere og udruste de kristne kirker til at række ud og modtage det jødiske folk. Så kunne han lige så godt blive ansat. For et par år siden besøgte han også Danmark.
Mr. Telchin skal ikke pensioneres. I stedet for at trække sig tilbage (på engelsk: retire) har Gud givet ham ny brand (refire).
Ved første blik ser han lille, gammel og grå ud, men på trods af, at han fylder 79 denne måned er han en sprudlende person still going strong.
Forrige mandag aften ledte han fire jøder til tro.
– En meget kendt sanger i England kom til tro gennem min bog og inviterede mig til London. Efter et møde kom 30-40 af de 500 mennesker op til forbøn. Bagefter ville de 4 modtage Jesus.