Justitsmord?

– Det har haft sine omkostninger at gøre oprør mod det bestående og røre ved den afgud, som dåben er blevet for folkekirken. Men jeg fortryder ikke, siger Snedsted-præsten Bent Feldbæk Nielsen fem år efter sin afskedigelse
– Det blæser meget her i Thy, siger den snart 65-årige Bent Feldbæk Nielsen, mens han stryger sin hvide hårpragt på plads, efter at vinden har haft sit tag i den.

Kirsten og Bent Feldbæk foran gadedøren i Thy

Bent Feldbæk Nielsen bor i den del af Danmark, hvor det er lykkedes vinden at lægge træerne halvvejs ned, men ikke at knække dem.
Selv er den høje tidligere folkekirkepræst fra Snedsted blevet lidt duknakket med årene. Måske af at gå imod vinden. Men heller ikke ham er det lykkedes at knække.
Fra 1993 til 1999 år kørte de kirkelige myndigheder den såkaldte dåbssag imod ham. I 1995 blev han fritstillet fra sit embede og i 1999 endelig afskediget som sognepræst i Snedsted.
Bent Feldbæk Nielsen lægger ikke skjul på, at den lange sag og den store pressedækning har været en stor psykisk belastning for ham og familien.
– Det har været en udholdenhedsprøve. En overgang følte vi os også temmelig isolerede. Vi er blevet udelukket af det pæne selskab, og jeg har fået etiketten ”kætter”. Almindelige mennesker har jo ikke nemt ved at sætte sig ind i sagen, så når jeg er dømt for ”falsk forkyndelse”, er det kun forståeligt, at man regner med, at myndighederne har ret, siger Bent Feldbæk Nielsen.
Det har dog ikke skræmt Bent Feldbæk Nielsen og hans hustru, Kirsten, væk fra egnen, hvor de i 22 år tjente som præstepar. I 1997 købte de billigt et stort og smukt gammelt hus i Sundby ved Thisted, kun et par kilometer fra Snedsted.
– Hus og have trængte til en kærlig hånd, og det var godt for mig at kunne beskæftige mig med noget praktisk i årene før og efter den endelige dom.
Bent Feldbæk Nielsen nåede lige at fylde 60 år, inden han blev afskediget, så han kunne få pension. Hans pension blev dog nedsat, så hans lærer-uddannede hustru måtte ud og arbejde som nattevagt på et plejehjem.
– Hvis jeg var blevet fyret tidligere, så havde vi stået på gaden uden nogen indtægt.
At de fik huset i Sundby billigt, og at det offentlige betalte sagsomkostningerne på ca. 400.000 kr., ser Kirsten og Bent som Guds hjælp og trofasthed mod dem.

Bent Feldbæk Nielsen forekommer ikke bitter over læresagen mod ham. Ikke en gang det foreløbige forløb af Grosbøll-sagen kan tilsyneladende få ham til at føle sig forurettet.
– Grosbøll-sagen burde jo nok for præsteretten, da det er en læresag. At den ikke kommer det, er vel symptomatisk for folkekirkens tilstand i dag. Den er kommet endnu længere ud i sin venstredrejning.
– Jeg ønskede sådan set læresagen mod mig for at komme igennem med mit budskab om, at man ikke bliver kristen igennem et ritual. Jeg mener, det er fatalt for folkekirken, at den lover mennesker syndernes forladelse, Helligånden og det evige liv i spædbarns-dåben.
– Men jeg havde godt nok regnet med at vinde sagen på grund af bevisernes stilling. At kirken ikke accepterede det, må være op til Gud at dømme om senere hen, mener Feldbæk Nielsen.
Han svarer stille og roligt på spørgsmålene og virker umiddelbart til at være et mildt og ydmygt menneske. Derfor kan det undre, at en mand som han kunne stå så firkantet fast på at ændre forholdsordet ”i” i dåbsritualet til et ”til”.
– Ved at døbe i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn får man det til at se ud, som om Gud handler i dåben. Det gør Han ifølge dåbsbefalingen ikke. Det er os, der handler. Det er først i den personlige omvendelse, man tilegner sig frelsen.
– Jeg er meget samvittighedsfuld og kan ikke gå på kompromis med det, jeg føler er sandt. Du kan kalde det stædighed. I al fald en udholdenhed i det, jeg er overbevist om.
Bent Feldbæk Nielsens dåbssyn skal i høj grad begrundes i hans egne personlige oplevelser. Som præstesøn er han opvokset i en folkekirke-tradition og valgte selv at læse teologi. Frem til 1977 var hans indgang til kristendommen ifølge ham selv en ”forstands-tro”.
Men en personlig omvendelses-oplevelse i 1977 ændrede hans forståelse af ”den nye fødsel”. Siden havde han også en oplevelse af at blive døbt med Helligånden, som gjorde ham aktiv i den karismatiske bevægelse indenfor folkekirken. Han begyndte at prædike omvendelse, Helligåndens dåb og helbredelse ved forbøn, hvilket i første omgang førte til en mindre vækkelse i sognet, men siden blev vendt imod ham af indre missionske og grundtvigianske kræfter i kirken.

Biskoppen over Aalborg Stift, Søren Lodberg Hvas, der sendte Bent Feldbæk Nielsen for præsteretten, foreslog forinden den genstridige sognepræst i Snedsted at søge præstestilling i en frikirke i stedet.
– Min opfattelse af, hvornår den nye fødsel sker, er jo samstemmende med Bibelen og blandt andet Luthers egen erfaring, så jeg håbede at få folkekirken korrigeret på det punkt.
Det lykkedes ikke. Efter afskedigelsen har Kirsten og Bent Feldbæk Nielsen derfor også gæstet lokale frikirker …
– Vi ville se, om det var der, vi hørte hjemme. Teologisk og fællesskabsmæssigt føler vi os på linie med mange frikirker, men vi har lidt svære ved at finde os tilrette med stilen. Vi er jo vokset op i en folkekirke-tradition og holder af salmerne, stilheden og liturgien i folkekirken.
– Vi føler os derfor lidt hjemløse, som om vi har sat os mellem to stole, erkender Bent Feldbæk Nielsen.
Han og hans kone har nu deres gang i den lokale sognekirke, hvor præsten er karismatisk orienteret. De har også en bibelkreds i deres hjem, som består af venner fra både folke- og frikirker.
– Vi håber på andre tider i folkekirken, og at vi kan få en opgave der med at formidle vækkelse. Det har indtil nu ikke været muligt, men måske kommer der andre tider. I al fald er det da positivt med den nye åndelige søgen i Danmark.
– Vi har fået en personlig profeti om, at vores tid ikke er forbi endnu, så lige nu befinder vi os i en venteposition. Det kan godt være lidt svært ind imellem. Man kan godt tænke: ”Du gør jo ingenting!” Men vi vil holde fast i Guds løfte til os og følge den vej, Han viser.
I mellemtiden bruger Bent Feldbæk Nielsen meget tid på at fordybe sig i studier.Og så er der jo haven og huset, der skal passes. De fem børn og tolv børnebørn, der skal besøges.
– Jeg har aldrig haft det så godt, som efter jeg er blevet pensioneret. Vi havde også nogle gode år i Snedsted, men det er en belastning at skulle døbe, vie og begrave mennesker, som tilsyneladende ikke ville have noget med kristendommen at gøre, pointerer Bent Feldbæk Nielsen.

Læs bogen om Feldbæk-retsagen – Tilbud: 98,-

Den 19. januar 1999 blev Bent Feldbæk Nielsen fyret som sognepræst i Snedsted sogn. Dommen, der blev afsagt af Vestre Landsret i Viborg, faldt på 33 års dagen for hans ordination. Den blev udgangen på flere års stridigheder mellem sognepræst, sognebørn og biskop.
I 1977 havde Bent Feldbæk Nielsen en omvendelses-oplevelse. Den førte ham frem til en såkaldt bibeltro og karismatisk kristendom. Men en gruppe i sognet klagede til biskop Søren Lodberg Hvas over præstens nye dåbs- og frelsessyn.
Bent Feldbæk Nielsen mente ikke, at frelsen blev tilegnet i dåben, men alene ved en personlig omvendelse og tro.
I 1993 indkaldte Lodberg Hvas Snedsted-præsten til flere samtaler, der resulterede i, at sagen kom for præsteretten i Thisted. Den 25. september 1995 blev Bent Feldbæk Nielsen fritstillet. I 1996 faldt dommen om afskedigelse, som Bent Feldbæk Nielsen og hans forsvarsadvokat, Aksel Holst Nielsen straks appellerede til landsretten. Men denne stadfæstede altså præsterettens dom.