Kirken skal hjælpe med ægteskabet

Sognepræst Jens Fischer-Nielsen har været udsat for en stor medie-omtale, fordi han arrangerer „Ægteskabsskole“ i kirken.
– Men kirken skal ikke kun gifte folk, den skal også hjælpe med at få forholdet
til at fungere, mener han.- Vi vil gerne hjælpe mennesker til at leve i et godt og kærligt og meningsfyldt ægteskab, til døden skiller, siger Jens Fischer-Nielsen.Han er selv lykkeligt gift og har fejret sølvbryllup med sin Elsebeth.
Sammen var de missionærer i Bangladesh en årrække. Da de kom hjem, gik de i gang med at opbygge en menighed i Sædding ved Esbjerg. Da den kørte godt, flyttede de til Kvaglund og begyndte forfra.
Blandt de mange tilbud har de også en ægteskabsskole. Og det er da en logisk konsekvens, mener Jens:
– Vi hjælper mennesker med at indgå ægteskab ved, at vi vier dem i kirken, med fest og fuld musik – derfor bør vi også være med til at hjælpe parrene til at leve et godt liv sammen.
Det ideelle var at give undervisning, inden folk gifter sig, det har vi også mulighed for i enkelte tilfælde. Men kirkens ægteskabsskole henvender sig til alle par, siger han.

Og det er tvingende nødvendigt at give undervisning, viser skilsmisseprocenten:
– Når op mod halvdelen bliver skilt, må der også være en masse, som er på vej til at blive skilt – og som altså lige nu trænger til forebyggende undervisning, siger Jens Fischer- Nielsen. Men det er ikke kun de skilsmisse-truede familier, han vil hjælpe:
– Sagen er, at vi alle kan lære at gøre det bedre i vore ægteskaber. Der findes ingen ægtepar, som er perfekte. Ingen som ikke kan blive bedre i deres ægteskabelige samliv. Og hvorfor ikke få det bedst mulige ud af det – hvis man vil leve sammen til døden skiller.

De fleste mennesker forbinder kirken med orgelmusik og livsfjerne betragtninger – og derfor overrasker det, at sex kan være en del af kirkens ægteskabsundervisning.

På sidste års Ægteskabsskole i Kvaglund kirke, hvor ca. 60 deltog, handlede det meget om kommunikation. Det var Steen Palmqvist fra organisationen Agape, som underviste.
– Hovedproblemet, når et parforhold går i stykker, er som regel kommunikation. Kan de to finde ud af at tale sammen, så kan de også løse deres problemer, mener Jens Fischer.
– I år prøver vi at gå ned i de mere konkrete ting, som kan blive vanskelige i et ægteskab: Penge, sex, børn.
Min erfaring som rådgiver for adskillige par er, at på det konkrete plan er det ofte på et af disse 3 områder, at problemerne tårner sig op.

– Kirken har meget at give på dette område – rent holdningsmæssigt.
Og derudover kan man trække dygtige folk ind, som har forstand på konkrete emner om ægteskab og samliv. Og dem er der mange af i det kirkelige landskab.
Mange organisationer har i årevis udbudt ægteskabskurser, endda på lejre af en uges varighed, fortæller Jens Fischer og nævner bl.a. Agape, KFUM&KFUK, Indre Mission, Ungdom med Opgave, Familier på Vej, Oase, Ægteskabs Dialog.
– Få mennesker uden for det kirkelige netværk kender til disse mange højt kvalificerede tilbud.

– På det holdningsmæssige område behøver vi ikke gå længere end til Jesu bud: Du skal elske din næste som dig selv, mener Jens, som gerne fortæller, at „din ægtefælle er din første næste“.

– Hvad vil det sige?
– Det er først og fremmest din ægtefælle, du skal være god ved. Man kan konkretisere og sige: Det betyder, at din ægtefælle er din bedste ven. Din nærmeste fortrolige.
Kan man ikke finde ud af, hvordan man skal behandle sin ægtefælle, kan man tænke på, hvordan man behandler sin bedste ven: Hans fejl dækker man over, man giver ham tid og opmærksomhed, man slår ham ikke, man lytter til ham osv.

– Hvis der er en, som du er mere fortrolig med, end du er med din ægtefælle, er der noget galt, mener Jens.
– Et af vore største behov er fortrolighed. Får vi det ikke i vores ægteskab, står vi i fare for at søge det andre steder, og måske hos det andet køn på arbejdspladsen og i fritidsaktiviteter – og det kan være første skridt på vejen til utroskab.
– Det tager tid at bygge et godt ægteskab op. Tid er det dyreste, vi har. Det må vi give til ægtefællen. Og vore børn. Den bedste gave, man kan give sine børn, er: At mor og far elsker hinanden.

– Hvorfor er medierne mon så interesserede?
– Fordi vi i vores kirkelige ægteskabsskole i år har sat penge, sex, børn på programmet. Det har vakt opsigt – pga. ordene sex og kirke i samme sætning.
Det viser, hvor langt mennesker er fra det kirkelige fællesskab. De fleste mennesker forbinder kirken med orgelmusik og livsfjerne betragtninger – og derfor overrasker det, at sex kan være en del af kirkens ægteskabsundervisning.
– Men det er jo altså ikke noget sensationelt, at kirken går ind for sex i ægteskabet. Det er vel nærmest det, ægteskabet er til for: for at danne ramme om kærlighedslivet, forplantningen, familielivet.
Sex er noget godt og smukt og varmt og kærligt og noget, som Gud har givet os til glæde og til opretholdelse af menneskeheden. I ægteskabet er sexlivet i høj grad noget, som binder sammen og giver glæde, hvis det fungerer. Men det er i høj grad også et område, hvor man kan såre hinanden. Derfor er der også brug for undervisning – fx om forskellen på kvinders og mænds følelsesliv.
Men sex er kun en del af det. Penge kan også forstyrre harmonien. Det samme med børn. Det kræver sin mand og kvinde at klare et harmonisk familieliv med børn i en presset tid.

Efter et kursusoplæg og spørgsmål og svar-runder inviteres deltagerne ind i kirken til en meditation med en sætning på væggen og opfordring til at sidde stille og tænke over, hvad man har lært, og hvad man vil gøre bedre i fremtiden. Så er der en kort forbøn om Guds hjælp og aftensang.
– Hvad synes deltagerne om denne meditation i kirken?
– Nogle skal selvfølgelig hjem til børn og barnepige, men erfaringen viser, at ca. to tredjedele også tager sig tid til denne afslutning, slutter Jens Fischer-Nielsen.