– Men hvorfor så ikke Kristne Kirkers Netværk?

Baptistkirken gik fra at være aktiv i at etablere netværkssamarbejde med Apostolsk Kirke, Pinsebevægelsen og Missionsforbundet, kaldet Kristne Kirkers Netværk (KKN), til at være med til helt at nedlægge samarbejdet. Alligevel bedyrer kirkesamfundet, at man hellere end gerne vil samarbejde på tværs af kirkeskel.
Hvorfor nu det? spurgte vi Baptistkirkens generalsekretær, Jan Kornholt:
– Den lokale, fælleskirkelige virkelighed set fra den samlede gruppe af baptistmenigheder er bredere og mere nuanceret end beskrevet i oplægget til KKN. En del baptistmenigheder har som deres nærmeste samarbejdsrelationer en kirke fra Missionsforbundet, en katolsk kirke eller folkekirke. Derfor har der lydt protester fra den forholdsvise store gruppe af baptistmenigheder, der i den lokale sammenhæng intet eller meget lidt har med apostolere, pinsen eller missionsforbundet at gøre.

Den væsentligste indvending mod KKN er, at grundlaget for samarbejdet er formuleret for snævert.
– Vi har ønsket et bredere teologisk grundlag end det formulerede i KKN. Her er baptister især faldet over kravet om fælles dåbssyn, „bekendelsesdåben“, som en forudsætning for at være med i KKN.
Jeg kender ingen baptister, som kun vil samarbejde med andre bekendelses-døbende! – KKN er blevet lanceret som et netværk og ikke som et nyt kirkesamfund.
Skal vi lave et nyt kirkesamfund, så er bekendelsesdåben en forudsætning for baptisternes deltagelse, men er der tale om et „åbent“ netværk med samarbejde om konkrete missionsprojekter, så ønsker de fleste baptister ikke andre forudsætninger, end at man har fælles vision om menneskers frelse og kan tilslutte sig den oldkirkelige trosbekendelse.

I lægger vægt på, at det skal være lokalt funderet. Hvorfor nævner I så SALT (Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi) som et positivt eksempel?
– SALT og KIT (Kirkernes Integrations Tjeneste – red.) er netop samarbejde om konkrete missionsopgaver med fokus på én bestemt opgave, mens KKN er en „overkirkelig“ struktur (ramme) uden fokus på en bestemt opgave.
Vi mener, at det lokale samarbejde mellem menigheder er det vigtigste, og at nationalt samarbejde skal tage udgangspunkt i selve opgaven, vi ønsker at løse sammen.

Men vi undgår vel ikke en eller anden form for struktur, heller ikke på nationalt plan?
– Jeg tror, at vi i de kommende år vil få flere og flere erfaringer med samarbejde om konkrete opgaver (fx fælles blad, fælles lederkonferencer m.m.). Disse erfaringer vil helt naturligt føre til, at vi om måske 3-4-5 år etablerer en ny national struktur for alt frikirkeliv i Danmark. I den forbindelse er det værd at nævne, at Evangelisk Frikirkeråd sandsynligvis er parat til store ændringer i de kommende år, fordi arbejdet der er kørt noget fast.
– Den måske væsentligste grund til, at de 4 kirkesamfunds samtaler er indstillet, er, at forarbejdet simpelthen ikke var godt nok! Jeg tror dog stadig på visionen, men vejene dertil er flere, end jeg havde forestillet mig, og jeg ser endemålet tydeligere end vejene dertil, slutter Jan Kornholt.