Sandheden om folkekirken
Gud renser sin lo i denne tid, og avnerne flyver rundt i den danske folkekirke/statskirken.
For folkekirken er en verdsligt opbygget institution af menneskebud, som for det allermestes vedkommende intet hold har i Skriften/Bibelen/Guds Ord.
Grunden til, at biskopper og præster kan vildlede det danske folk er jo, at menigmand for størstedelen ikke selv kender/læser Bibelen, for gjorde man det, ville man straks se, hvor galt det står til. Man tror at hvad der høres fra prædikestolen er Guds ord, men det er langt fra sandheden det er oftest præstens! Det er det dødsensfarlige.
Prøv alt af på læren/Bibelen, og hvis det ikke stemmer med læren, er det falsk lære. Så enkelt. Pladsen her er ikke til alle de skriftsteder, der underbygger mine påstande om vranglæren i folkekirken, desværre. Men hverken kvindelige lærere, alias præster, biskopper eller kirkeminister har hold i Bibelen de er ikke tilladte.
Dette er den sørgelige sandhed om folkekirken, og hvis vi ikke får en ny reformation af folkekirken, men alt fortsat får lov at skride nedad i et dybt frafald fra den kristne, bibelske, lære læren og vidnesbyrdet så kan vi ikke forvente, at Danmark (for-) bliver et kristent land, men vil på ganske få år kunne blive overtaget af enhver anden vind (tro), der blæser. Jeg kan sagtens forestille mig hvilken
..
(forkortet red.)
Gitte Noors
Vilh. Thomsens Plads 1
8900 Randers