Set fra sidelinien!

Indre Missions formand Christian Poulsen taler om 2 sten i skoen, som det er nødvendigt for I.M. at få hældt ud. Han henviser til forslaget om kirkelig velsignelse af homoseksuelle par samt Helsingør biskoppens accept af Thorkild Grosbølls erklærede gudløshed. Han ønsker derfor disse 2 sager behandlet ved en præsteret og henviser til sagen mod Feldbæk Nielsen, som blev afskediget p.g.a. sin kritiske holdning til barnedåben. Men der er den forskel på disse 2 sager og så dåbssagen, at den rokkede ved kirkens lutherske arv samt ved kirkens eksistensgrundlag: (den automatiske medlemsoptagelse i forbindelse med barnedåben.) Derfor var det en „farlig“ sag med en forudsigelig afgørelse, hvorimod de 2 aktuelle sager mere har relation til folkekirkens rummelighed. Od den udvides jo med tiden. For 100 år siden var der f.eks. ca. 5oo skilsmisser pr. år, og ingen præster ville vie de fraskilte. I dag er tallet vokset til ca. 16.000 pr. år, og de fraskilte bliver gift igen på stribe. En præsteret kan selvfølgelig trække en grænse, menldet løser jo ikke problemet: Den tiltagende verdslighed og afstandtagen fra Guds ord. Vi kan kun bede om, at I.M. på samme måde som i forrige århundrede igen må blive en vækkelsesbevægelse, som kan bringe nyt liv til folkekirken.

Aage Olsen
Strubjerg 48, st.th.
9400 Nørresundby