En tro, der flytter tagplader!

Det er et „troens spring“ at stole på, at „Alt står i Gud Faders hånd“,
mener Jakob Christensen

Jakob Christensen er 31 år, uddannet teolog, arbejder som efterskolelærer på Svankjær Ungdomsskole i Thy

Hvilke tanker gør du dig, når du læser søndagens tekst?
– Søren Kierkegaard har sagt, at livet leves forlæns, men forstås baglæns. Dvs. at man på den ene side lever livet uden at vide, hvad der venter om hjørnet, med frit udsyn til mange forskellige muligheder og den dermed forbundne usikkerhed. På den anden side kan man betragte og måske endda forstå livet, når man vender sig om og ser tilbage på det, der er sket.
– Man kan mene, det er træls, man lever forlæns, fordi man også ærgrer sig over nogle af de valg, man traf. Man synes måske endda, at man betaler prisen for sin dumhed. Det kender de fleste af os nok.
– Somme tider kan det være svært at forstå, hvorfor Gud tillader nogle ting at ske. Eller man kan være undrende over de ting, som ikke sker. Det kan være svært at forstå og leve med, at man altid lider under f.eks. sygdom, frygt eller dårlige vilkår, hvis man også tror på, at Gud er almægtig.
Hvad bliver der af de løfter, som Jesus taler om? Tro kan flytte bjerge, men hvorfor bliver jeg så ikke rask? Eller hvorfor bliver jeg ved med at være fyldt med frygt?
– At tingene engang, på de evige jagtmarker, skal blive hele, dejlige og velsignede, er ikke altid en trøst, når man har det elendigt.
Det er et „troens spring“ at stole på, at „Alt står i Gud Faders hånd“. Som Abraham måtte stole på Gud, selvom han fik den vel skrappeste udfordring, man kan stille et menneske, nemlig at ofre sin søn.

Hvorfor begynder Jesus med at tilgive den lamme hans synder?
– I dagens tekst helbreder Jesus en lam mand. Problemet for manden er, at han ikke kan gå. Men Jesus gør noget helt andet: Han tilgiver ham hans synder, fordi han ser, de tror på ham. De har tillid til, at Jesus kan helbrede ham. Man kan undre sig over, Jesus ikke begynder med mandens umiddelbare behov. Men sagen er, at Jesus ved, hvad der er mandens dybeste behov, og derfor tilgiver han ham hans synder.
(Dertil kommer så den pædagogiske pointe, at Jesus får lejlighed til demonstrere sin guddommelighed, fordi de skriftkloge straks forbinder det guddommelige og syndstilgivelsen.)
– Nogle gange tager Jesus fat i et menneskes umiddelbare behov, andre gange det dybest liggende. Nogle gange er det to sider af samme sag, andre gange ikke. Hverken Gud eller hans helbredende kraft er nogen automat.
Troen styrkes, når den trods modgang og modsigelse stoler på, at „Alt står i Gud Faders hånd“. Paradoksalt nok kan troen ligefrem styrkes ved, at man netop ikke bliver helbredt, fordi man tvinges til at erkende, at man ikke selv er herre over sin skæbne, det er kun Gud.

Hvad siger teksten dig om Jesus?
– Teksten til i dag fortæller mig, at Jesus ikke blot er et godt eksempel til efterfølgelse. Det er der såmænd så mange, der er. Kristendommen står og falder med, om Jesus har ret eller har storhedsvanvid, når han tilkender sig selv retten til at tilgive synder. For de skriftkloge har jo ret i, at det kun er Gud, der i ordets dybeste forstand kan tilgive synder.
– Jesus er ikke bare vejleder til „kærligheden mellem mennesker“, eller den „som er bag min næstes ansigt“, eller hvordan det nu er på mode at udtrykke det. Det handler ikke bare om Jesu symbolværdi, men om han virkelig er den, han påstår han er. – Jesus giver mere end god moral. Han „talte Ordet til dem“ (vers 2). „Ordet“ er det, han siger, og den, han er. Jesus er det Ord, som skabte og skaber verden, det Ord, som giver liv til alt: Jesus er Guds Ord i kød og blod.
Derfor opfatter jeg teksten som helt central, fordi Jesus utvetydigt fortæller, hvem han er, til forargelse eller frelse.
– I mine øjne er det en forfærdeligt dårlig idé, når vi mennesker går og dømmer om, hvem der inde i varmen, og hvem der er ude i kulden. Men mine og andres fejl og dømmesyge skal ikke fravriste Jesus det element af afgørelse, som man ikke kommer uden om er et centralt element i kristen tro.

Hvad kan vi som troende tage med os i hverdagen fra søndagens tekst?
– I dagens tekst er det især den lamme mand og hans venner, der maner til efterfølgelse og inspiration, fordi de i deres iver efter at gennemføre det, de tror på, ligefrem laver hul i taget.
– Jeg har ikke vanskeligt ved at forestille mig, hvor vred man kunne blive, hvis der pludselig var nogen der lavede hul i taget på ens hus. ”Hvad koster det ikke?” tænker manden i huset! ”Sikke et svineri lige ned i stuen”, tænker kvinden i huset. Børnene bliver bange, alle får støv i halsen, hunden bliver helt tovlig, møblerne skal renses, alt støves af og rengøres. Det er faktisk svært at finde noget positivt ved det, de gør. Altså bortset fra, at de handler i tro på Jesus. På den måde kan man sige, at deres tro flyttede mere end blot et enkelt bjerg.

Mark. 2, 1-12

Helbredelsen af den lamme i Kapernaum
v1 Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme. v2 Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. v3 Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. v4 Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. v5 Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.« v6 Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: v7 »Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?« v8 Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? v9 Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? v10 Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« — siger han til den lamme: v11 »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!« v12 Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!«


Artiklen fortsætter efter annoncen: