Kristi legeme har AIDS

Kirken er ofte blevet beskyldt for at stigmatisere og tabuisere AIDS – og ofte med rette. Kirkerne har været hurtigt ude med fordømmelse og løftede pegefingre. Men samtidig er det ofte kirken, der har været først til at vise omsorg og kærlighed til de AIDS ramte…
På en stort anlagt international konference i Nairobi d. 21. – 26. september blev de afrikanske kirkers erfaringer med at bekæmpe HIV/AIDS fremlagt og debatteret, og det viser sig, at kondomer ikke kan stå alene i kampen mod HIV/AIDS. Af Karen Swartz Sørensen
Dansk Mission Råds
Udviklingsafdeling

Det er også nødvendigt at bruge kristne og traditionelle afrikanske begreber til at tale om, hvordan vi som mennesker via vores adfærd skal værne om hinandens liv og sundhed, i form af den såkaldte ABC-strategi.
For nylig afholdtes en internationale konference om AIDS i Afrika med over 7000 delegerede. Denne konference bar præg af de mange kirkelige initiativer, der de sidste ti år er opstået i kampen mod AIDS. Endvidere lød der også fra mange sider en stor anerkendelse af de religiøse organisationers rolle og muligheder indenfor forebyggelse, pleje og kontrol af AIDS.

Forud for konferencen mødtes 260 repræsentanter for lokale og nationale kirker i 35 forskellige lande i to dage, for at diskutere, hvordan man kan konsolidere den kirkelige respons til AIDS epidemien. Denne indsats koordineres af det afrikansk initierede Pan African Christian AIDS Network (PACANet), som består af kirker og kirkelige organisationer. Samtlige delegerede på for-konferencen var dybt involveret i AIDS programmer overalt i Afrika – nogle i mere end to årtier. De har fortrudt kirkens tidligere fordømmelse af de AIDS syge, men er for længe siden kommet et skridt videre ved aktivt at gå ind i bekæmpelsen af AIDS epidemien.
I Afrika bliver langt den største del af pleje og støtte til mennesker, der lever med HIV/AIDS, udført af religiøse organisationer. Kirkerne er i en unik position til at sprede HIV/AIDS information og forebyggende budskaber gennem deres netværk af menigheder, som når ud til selv den mest øde og isolerede landsby. Kirkerne har med basis i deres kerneværdier opfostret og udviklet stærke HIV/AIDS programmer i mange afrikanske samfund. Kirkerne er ofte stærke og indflydelsesrige og er således i stand til at mobilisere mennesker og ressourcer, og har via deres lokale netværk ofte en god forståelse af lokale samfund og kulturelle mønstre. Mange kirker har årelang erfaring på sundheds- og uddannelsesområdet, og har etableret tusinder af hospitaler og skoler i Afrika. Kirkerne kan mobilisere og motivere et stort antal volontører og frivillige i vigtige sager, og arbejder for at styrke de frivilliges tro, idealisme og empati. Disse faktorer er afgørende for arbejdet med syge og døende mennesker under utroligt vanskelige forhold.

De fleste afrikanske regeringer arbejder efter den såkaldte ABC strategi i forebyggelsen af AIDS (Abstain = afholdenhed; Be faithfull = trofasthed; Condoms = kondomer). I praksis er de fleste donorressourcer gået til distribution af kondomer, altså punkt C. Få ansatte i sundhedsområdet har troet på, at programmer som styrker seksuel afholdenhed og trofasthed, eller blot en reducering af antallet af seksuelle partnere, kan spille en afgørende rolle i en adfærdsændring, der er nødvendig for at bremse epidemien.
På den internationale Nairobi-konferencen blev der imidlertid præsenteret flere studier, der viser hvordan strategier, der sigter på at fremme en adfærdsændring (altså punkt A og B), kan have en betydningsfuld rolle, når det gælder kampen mod HIV/AIDS. Et eksempel blandt flere er Dr. Edward Green fra Harvard Center for population and Development Studies.

Sammenlignende studier udført af Dr. Green viser forskellen mellem lande som Uganda og Zambia, hvor udbredelsen af HIV er aftaget drastisk, og lande som Cameroun, Kenya og Zimbabwe, hvor nedgangen i HIV ikke er så tydelig på trods af en intensiv indsats på området. Dr. Greens analyser af forløbene i HIV/AIDS-bekæmpelsen i fem lande viser, at reduktionen af HIV-smittede i Uganda og Zambia hænger sammen med, at der gennem 90erne i disse lande har været en betydelig udsættelse af den seksuelle debut, aftagende førægteskabelig sex, samt en stor nedgang i antallet af udenoms sex og mangfoldige seksuelle partnere, mens sammenlignelige forandringer ikke forekom i Cameroun, Kenya og Zimbabwe. Imidlertid er brugen af kondomer steget betragteligt i alle fem lande.

Uganda er det land i Afrika, som har haft den største nedgang i udbredelsen af HIV. Blandt gravide kvinder i byområder faldt HIV udbredelsen fra 30 % i begyndelsen af 90erne til omkring 10 % i slutningen af årtiet. Naturligvis har Uganda været emnet for intense studier og analyser for at finde baggrunden for dens succeshistorie. Det fremgår af disse studier, at Ugandas nedgang i HIV udbredelse hænger sammen med positive ændringer i befolkningens adfærd.
Ugandas succesfulde kombination af ABC strategier var rodfæstet i en samfundsbaseret national respons, hvor det lykkedes for både regeringen og Ngo’er inklusiv kirken, at nå forskellige befolkningsgrupper med forskellige budskaber og interventioner passende til deres behov. Unge, som endnu ikke var begyndt at have sex, blev rådet til at vente; hvis en ung person lige var begyndt at have sex, blev han eller hun rådet til at vende tilbage til afholdenhed. Seksuelt aktive personer blev rådet til at være trofaste i ægteskabet og reducere antallet af partnere udenfor ægteskabet. Dem, som fortsatte med at være involveret i risikofyldt seksuel adfærd, blev tilskyndet til at bruge kondomer.
Et væsentlig antal religiøse ledere og grupper har været involveret i forebyggelsesaktiviteterne i Ugandas sundhedsministerium. Således modtog 6750 religiøse ledere allerede mellem 1995 og 1998 undervisning i HIV/ AIDS og blev udfordret til at gøre noget for at forebygge epidemien.
Min egen erfaring efter 8 års arbejde som sygeplejerske med HIV/AIDS-forebyggelse i Botswana er, at kondomer alene ikke løser AIDS problemet. Intet andet land i Afrika har vel så stor og udbredt adgang til kondomer, og alligevel er Botswana det land som har det procentvis højeste antal af HIV smittede.

Deltagerne på Pan African Christian AIDS Network anerkendte, at fremmelse af afholdenhed indtil, og troskab i, ægteskabet, er et væsentligt våben til at reducere udbredelsen af HIV/AIDS, og denne strategi må udbygges i fremtiden.
Samtidig erkendte deltagerne, at kirken ofte har bekæmpet „C“ strategien i stedet for at give korrekt og passende information om brugen af kondomer tilpasset forskellige målgrupper.
ABC-strategien sætter distribution af kondomer ind i en større moralsk ramme, som afrikanske kirker har haft succes med. De færreste kirker kan stå ved en HIV/AIDS-forebyggelse, der alene handler om kondomer. Omsorgen for næsten, også på det seksuelle område, må stå centralt for kristne aktører på dette felt.
Eftersom kirkerne i kraft af deres netværk når ud til brede lag af den afrikanske befolkning, og eftersom at erfaringerne fra Uganda og Zambia peger på succes med ABC-strategien, må de afrikanske kirker fremover støttes i den samtale om moral, som de selv finder essentiel, og således fremme hvad de selv kalder trofasthed og afholdenhed.

Mange kirker er endnu ikke involveret i forebyggelsen af HIV/AIDS. De forbliver en utappet mulighed i den globale kamp mod AIDS. Erfaringer fremlagt på Nairobi-konferencen peger på, at der er et stort potentiale i at udnytte disse ressourcer bedre i fremtiden. En stor del af udfordringen ligger i at donororganisationer samt sundhedsarbejdere overvinder deres egne fordomme mod at arbejde sammen med religiøse organisationer, samt at være åbne overfor, at den seksuel adfærd i befolkningen ikke er statisk og uforanderlig, men kan ændres.
Jeg er overbevist om, at de religiøse organisationer er en af nøglerne til at vende AIDS epidemien i Sub-Sahara Afrika, og hver dag kommer flere kirker til den samme konklusion. Jeg tror, at flere kirker i fremtiden vil indse deres nøgleposition til at vende denne epidemi. Men uden stærk international støtte, bliver processen langsom, og mange flere mennesker vil blive smittet og dø i mellemtiden. Det internationale donorsamfund må gribe kirkerne som seriøse partnere i forebyggelsen af AIDS. Vi har set al for megen smerte og død til at overse denne mulighed.

I slutningen af PACANets for-konference anerkendte samtlige deltagere det faktum, at der ikke er noget „dem“ og „os“ – der er kun et „vi“. Derfor, når kristne i Afrika lider af AIDS, lider Kristi legeme af AIDS.
Derfor tager danske missionsorganisationer også ansvar og støtter AIDS programmer i Liberia og Tanzania, ved hjælp af midler fra Danida, Men meget mere kan gøres for at støtte afrikanske kirker i deres kamp for de 30 millioner mennesker, der i dag er ramt af HIV i Sub-sahara Afrika.