Kristne fyldte Jerusalems gader
Flere tusinde kristne fra mange lande deltog i Jerusalem-marchen under årets løvhyttefest og viste derved deres støtte til landet Israel.Jerusalem-marchen er et årligt arrangement. Det samler flest israelere, men de kristne fra den Internationale Kristne Ambassade i Jerusalem er blevet et vigtigt indslag i marchen. Totalt deltog 15.000 mennesker, og mange stod langs fortovene for at se på.
– Der kom omkring 3000 kristne fra næsten 70 lande til IKAJs løvhyttefest. Udover det var der omkring 1000 kristne fra Israel, som også deltog.
Fra den russisk-ortodokse kirke kom der i år 35 personer. Dette har været en succes, sagde David Parson ved ambassaden i Jerusalem.
Tallene fra IKAJ viste, at der på forhånd var tilmeldt 77 fra Norge, 15 fra Sverige, 18 fra Danmark, 186 fra Finland, 15 fra Island og ingen fra Færøerne, som havde 4 i fjor. David Scott oplyste, at der kom flere med undervejs.
Statsminister Ariel Sharon talte på ambassadens åbningsfest. Han sagde, at han satte stor pris på deres solidaritet med Israel i disse vanskelige tider.
– De seneste tre år har vi stået overfor en krig, som er påtvunget os af palæstinenserne. Men denne krig startede ikke for tre år siden, det er en kamp som er startet for over 120 år siden. Dens rod er i den arabiske verden, som nægter at acceptere og forsone sig med det jødiske folks fødselsret til en demokratisk jødisk stat i vores forfædres hjemland, i det jødiske folks vugge, sagde Ariel Sharon.
– Terrorkrigen har ikke klaret at knække vores ånd. Vi har bestemt os for at vise dem langsomt, at gennem vold, terror og ophidselse til vold vil de ikke opnå noget. De forstår, at Israel aldrig vil overgive sig for vold og terror.
– Israel er et fredselskende land. Vi har forpligtet os til fred. For virkelig levedygtig fred, som vil vare generationer, er vi villige til at indgå smertefulde kompromiser, men ikke når det gælder Israels og folkets sikkerhed.
Jeg har gjort det klart for verdens ledere mange gange, at Israel ikke er rede til at lave nogen kompromiser eller indrømmelser, når det gælder sikkerheden for Israel og dets folk. Hverken nu eller i fremtiden. Det er min historiske mulighed for at beskytte det jødiske folk, sagde Sharon.