Landsforeningen af diakonhjem har 40 års jubilæum

Landsforeningen af hjem v/diakoner holdt den 25. september årsmøde og generalforsamling, og fejrede ved samme lejlighed 40 års jubilæum.
Der var genvalg af bestyrelsen, og centerleder på det psykiatriske hjem, Bo- og Værestedet Horskær i Vamdrup, diakon Carlo Mathiesen blev genvalgt til foreningens formand.
Foreningens formål er at arbejde ud fra det kristne livs- og menneskesyn, og at være med til at løse samfundsopgaver i samarbejde med andre institutioner / hjem, hvis formål er det samme. Foreningens 12 hjem består af omsorgshjem, psykiatriske kollektiver og hjem, ældrecentre m.m.