Men Gud kan!
Hvor er det skønt at læse om Synnøve Søe (side 3) og alle de andre kunstnere og spøjse typer, som i disse år finder (tilbage til) troen på Gud.Ja, ikke bare troen på en eller anden selvlavet og uforpligtende, almenreligiøs gud – men troen på Jesus Kristus.
Vel udtrykker de sig ofte anderledes end man plejer at gøre i kirkelige kredse. Men bag det forskellige sprog ligger ofte den samme personlige erfaring af Gud og Jesus, som vi mere almindelige kristne kender.
Vi ser i det hele taget nogle tydelige trends i disse år:
Samfundet bliver generelt stadig mere afkristnet.
Den tidligere respekt for den kristne kultur med dens gode moral, etik og anstændighed, bliver skiftet ud med en egoistisk holdning, hvor samvittighed og hensyn fejes til side.
Danskerne mangler moralske fyrtårne.
Folkekirken har mistet sin troværdighed.
Det er ikke dér, søgende mennesker går hen. En hel generation er vaccineret imod kristendom på grund af de ligegyldige og halvhjertede prædikener, de er blevet udsat for. Nogle præster og biskopper har stadig travlt med at tilpasse sig – og skære skive efter skive af deres eget grundlag for at virke moderne. Andre har indset, at det er håbløst. Kirken skal ikke være dikkende lammehale til et samfund i opløsning – men turde være hoved og sig selv bekendt.
De fromme er blevet farisæere.
Men hvad så med de troende? Desværre har en stor del af os fromme udviklet os til rene farisæere. Mission og næstekærlighed er ofte skiftet ud med kold rettroenhed, så vi ikke hjælper de søgende hjem, men afskrækker dem.
Heldigvis lader Gud sig ikke bremse af vores uduelighed. Gud finder de søgende på de mest utrolige måder. Lad os i det mindste tage godt imod dem. Vi skal være sammen i Himlen – hvis vi da ellers selv ender dér.
