Karlsmose fik opbakning
Nu er de Kristendemokrater
Et stort flertal bakkede på Kristeligt Folkepartis landsmøde op om landsformand Marianne Karlsmoses fornyelsesprojekt, herunder en ændring af navnet til KristendemokraterneDe delegerede på Kristeligt Folkepartis landsmøde i weekenden holdt vejret i spænding, da partiets tidligere folketingsmedlem, Inge Krogh, tog ordet i debatten om en ændring af partinavnet til Kristendemokraterne.Navnet Kristeligt Folkeparti står selvfølgelig indskrevet i mit hjerte. Det var under dét, vi i 1970erne vandt syv og ni mandater. Det er blevet mindre med tiden. Og tiden er blevet en anden. Det har været vældig svært for mig. Jeg har gjort mig mange overvejelser. Men specielt efter Mariannes tale i går, hvor det står fast, at grundlaget ligger, hvor det altid har ligget, så vil jeg gå ind for Kristendemokraterne.
Inge Krogh indlæg blev mødt med landsmødets største bifald, og der er ingen tvivl om, at ordene fra partiets grand old lady var medvirkende til, at landsmødet lidt senere med 232 stemmer for og 93 stemmer imod vedtog, at partiet fremover hedder Kristendemo-kraterne.
Landsformand Marianne Karlsmose har under de senere måneders debat i partiet igen og igen slået fast, at en navneændring ikke betyder, at grundlaget ændres: Det er fortsat det kristne livs- og menneskesyn, bygget på Bibelen. Og hun understregede det igen i sin formandsberetning i weekenden ved at bygge den op omkring de tre grundsøjler, som har været centrale i partiets tænkning siden 1980erne.
Kristeligt Folkeparti blev stiftet i protest mod samfundsudviklingen. Der var brug for et parti, der ville føre politik ud fra de kristne værdier. Et parti, der ikke ville læne sig tilbage og acceptere udviklingen, men som ville præge den. Derfor fik vi Kristeligt Folkeparti og derfor er vi her endnu.
Vi har den samme opgave foran os i dag. Vi er drevet af det samme ønske om at forandre verden. Vi vil noget i dansk politik! Vi vil ikke finde os i, at økonomi, egoisme og effektivitet skal være omdrejningspunktet. Vi ønsker de menneskelige værdier i fokus en politik, hvor respekt, omsorg og ansvar står øverst, sagde Marianne Karlsmose i sin beretning, der fik mange roser i den efterfølgende debat.
Forslaget om navneskifte begrundede hun bl.a. med, at det skal signalere nytænkning, og at det vil være alletiders chance for at genfortælle historien om Kristeligt Folkeparti.
Det er hverken udtryk for et ønske om borgerliggørelse eller en udglidning fra grundlaget. Det er en markering af, at vi har et alternativ til de andre ideologier, og at vi kæmper for et demokratisk samfund, der bygger på de kristne værdier.
De kristendemokratiske partier har ligheder og forskelle. Vi skal lade os inspirere andre, men det er noget ganske andet end at kopiere både skidt og kanel. Jeg glæder mig over, at der er andre partier i verden, som vil nogle af de samme ting som os, f.eks. er de øvrige kristendemokratiske partier vores bedste alliancepartnere, når det gælder det biomedicinske område, sagde Marianne Karlsmose, som også pegede på det problem, at Kristeligt Folkeparti ofte bliver forvekslet med Dansk Folkeparti.
Det blev adskillige gange på landsmødet understreget, at navneskiftet kun var indpakning, og at det væsentlige var politikken. Og det var da også politikken, der var i fokus under langt den største del af mødet.
Efter en langvarig debat besluttede landsmødet med et stort flertal, at Kristendemokra-terne går ind for at få efterlønnen afskaffet. Men først fra 2020, da partiet finder det vigtigt, at folk ved, hvad de kan regne med i god tid i forvejen. Samtidig blev det understreget i vedtagelsen, at nedslidte ældre selvfølgelig fortsat skal have mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Landsmødet diskuterede bl.a. forholdet mellem arbejdsliv og familieliv. Hovedspørgsmålet var, hvordan vi indretter samfundet, så specielt småbørnsfamilier får bedre muligheder for at kombinere familieliv og arbejdsliv. Debatten mundede ud i en resolution med bl.a. forslag om en såkaldt tidskonto, som giver alle forældre et halvt år, som man kan bruge f.eks. til et halvt års orlov eller til at gå ned i arbejdstid over en længere periode.
I sin formandsberetning kom Marianne Karlsmose også ind på, hvordan Kristen-demokraterne stiller sig i forhold til regeringsdannelse efter næste valg. Hun slog fast, at KD er et midterparti, og at politikken er vigtigere end personer.
Vi er ikke et borgerligt parti og ikke et socialistisk parti.
Derfor har Kristen-demokra-terne heller ikke en naturlig statsministerkandidat. Vi er et alternativ i midten. Vores statsministerkandidat må altid være den person, som vil give os de bedste muligheder for at gennemføre vores politik.
Vi ønsker en regering hen over midten! Vi ønsker en regering, der vil give børnefamilierne mere tid og reel valgfrihed mellem pasningsformer. Vi ønsker en regering, der vil afgive mere af vores danske overflod og styrke indsatsen mod sult og fattigdom i verden. Vi ønsker en regering, der vil tage stilling til sund-hedsetiske spørgsmål ud fra en grundlæggende respekt for menneskelivet fra foster til grav. Vi ønsker en regering, der tør tage fat på velfærdsrefor-merne og tage parti for de svageste i vores samfund, sagde Marianne Karlsmose.
Landsmødet valgte Kristen-demokraternes spidskandidat til forårets valg til Europaparlamentet.
Det blev den 27-årige studerende, Jakob From Høeg, København. Han har det seneste år arbejdet som partiets EU-konsulent og betegner sig selv som kritisk EU-tilhænger.
Beretninger og resolutioner kan i øvrigt læses på Kristen-demokraternes hjemmeside, www.krf.dk.