En åndelig oplevelse
Brev:
Kære Orla
Hvordan gør jeg det sådan, at min fastetid bliver en åndelig oplevelse og ikke bare, at jeg sulter mig selv?
Med venlig hilsen
S.E.J.
Sønderjylland
Svar:
Kære S.E.J.
Der er to vidt forskellige ting, som man må skelne imellem. Den ene hedder faste i bibelsk forstand. Den anden hedder at sulte eller at sulte sig selv.
Bibelen skelner helt klart mellem disse to.
Læs f.eks. hvad Paulus skriver i 2.Korintherbrev kapitel 11, vers 27: – (Jeg har) lidt sult og tørst, ofte fastet,
I dette kapitel beskriver Paulus, hvad han har gennemgået som en Kristi tjener, og han skelner helt klart mellem at sulte og så at faste.
At sulte er meget ubehageligt. Lad os slå det fast. Paulus beskriver det som en lidelse.
Mange verden over har prøvet at have lyst til at spise; men der var simpelthen ingen mad at få. Mange dør endda af sult i dag.
At sulte sig selv er et fænomen, der er udbredt i nutiden. Det er en sygelig tilstand, som lægerne kalder anorexi.
Men faste i bibelsk forstand er noget helt andet.
Du har nok ofte under læsning af Bibelen stødt på steder, hvor faste er omtalt.
Bibelen både formaner til faste og viser os flere steder, hvad der blev resultatet af faste og bøn.
Men da vi ikke har hørt ret meget om faste i kirkernes forkyndelse i nyere tid, er mange kommet til at tro, at faste ikke længere har nogen praktisk betydning i kirken.
Jesus viste os den fuldkomne livsvej. Han sagde, at mennesket ikke bare skal give agt på de fysiske behov. Mennesket har nemlig en side, som er langt vigtigere, og som må have en speciel opmærksomhed. Det er menneskets åndelige side.
Jesus siger i Mattæus-evangeliet kap. 4, vers 4: Mennesket lever ikke af brød alene; men af hvert ord, som udgår af Guds mund.
Han talte også om afholdenhed fra mad, da han netop havde afsluttet sin 40 dages faste.
Alle, som har prøvet en længere faste, ved, at her er en åndelig dimension, som er ubeskrivelig. Vel at mærke, hvis man faster på den rette måde og med de rette motiver. Mange er blevet virkeligt overrasket over de positive resultater, fasten førte med sig. Men man skal bruge sin sunde fornuft undervejs.
Du spørger om, hvordan din faste kan blive en åndelig oplevelse?
Du skal, inden du starter, lægge fasteperioden i Jesu hænder og bede om Helligåndens hjælp og vejledning.
Gør vi det, faster vi ikke bare med blikket fæstnet på vore egne behov og problemer, men på Jesus, som ved om alt, og han vil se til vore hjerters ønsker.
Der er mange, der har oplevet helbredelse fra mange forskellige slags sygdom under faste, og det bekræfter Jesu ord om, at der er noget ondt, som først forlader os mennesker gennem faste og bøn.
Hvornår skal man faste?
Mange starter på en faste, når der er sorg eller sygdom i huset. Det falder da naturligt for mange med faste, da man i forbindelse med sorg og sygdom ofte mister appetitten.
Under sygdom kan det også være den syges venner og pårørende, der faster. Det er nemlig ofte umuligt for den syge selv at faste, ja, i nogle tilfælde direkte uforsvarligt. F.eks. hvis den syge er medicin-afhængig. Dog er det i mange tilfælde sket, at den syge selv er gået i bøn og faste og derved opnået helbredelse.
Faste er i lighed med bøn en mægtig side af Guds Ord. Men faste er ikke noget, vi kan rose os af hverken overfor Gud eller overfor mennesker. Jesus opfordrer os direkte til at faste i det skjulte.
Mere end 75% af de spørgsmål, jeg får angående faste, handler om det naturlige, fysiologiske område. Det er derfor vigtigt, at vi nu ser på, hvordan du passer på din krop før, under og efter fasten.
Hvordan starter man en faste?
Hvis du aldrig før har prøvet at faste, kan du f.eks. i en kortere periode vænne din krop til at undvære et enkelt af de daglige måltider. Når du har gjort det nogle dage, kan du gå tilbage til de daglige 3 måltider. Derefter kan du næste gang prøve at nøjes med et måltid om dagen og vænne din krop til det, inden du går ind i total faste.
Jeg vil også her understrege vigtigheden af, at du drikker rigeligt med vand under fasten. Helst 2-3 liter dagligt. Under faste sker der nemlig en udrensning af kroppen. Affaldsstoffer og giftstoffer udskilles, og disse stoffer skal transporteres ud af kroppen den naturlige vej. Er der for lidt væske i kroppen, kan du opleve at få det dårligt. Desuden kan affalds- og giftstoffer sætte sig i nyre og lever og gøre skade, hvis der er for lille væske-gennemstrømning.
Når fasten har varet et par dage, forsvinder sultfornemmelsen som regel. Gør den ikke det, skal du begynde at spise igen. Det kan være et tegn fra Gud på, at tiden af en eller anden grund ikke er moden til, at du faster.
Der er også et andet vigtigt spørgsmål – nemlig: Hvordan skal jeg vide, hvornår min faste er slut?
Når sulten vender tilbage, skal du slutte din faste. Det er nemlig Guds og din krops måde at fortælle dig, at nu er det tiden, hvor du skal begynde at spise igen.
Efter at Jesus havde fastet ude i ørkenen i 40 dage, led han til sidst sult. Sulten kom til Jesus som en lidelse, og det var afslutningen på Jesu lange faste.
Det er vigtigt, at man ved fastens afslutning starter med at spise i meget små mængder. Helst vandopløst kost. F.eks. brød opløst i lunkent vand. Man skal for alt i verden undgå tung kost og store mængder, da hele fordøjelses-systemet så kan få et chok. Hele fordøjelses-systemet befinder sig jo i en hvile-tilstand. Man må gerne strække den lette kost over nogle dage, alt afhængig af, hvor længe fasten har varet.
Jeg vil til slut sige, at jeg finder det vigtigt, at man er i rimelig balance psykisk, inden man starter med faste. Jeg er sikker på, at du under fasten får en åndelig oplevelse, en oplevelse af Jesus.
Jesus underviser os jo selv om fastens vej i sin Bjergprædiken.
