Villy Mølgaard
Mediemand fylder 60 år
Formand for Danmarks Kirkelige Mediecenter, medlem af Det mellemkirkelige Råd, sognepræst Villy Møl-gaard, Vesterkær i Aalborg, fylder 60 år torsdag den 4. december 2003. Medierne og det mellemkirkelige har altid fyldt meget i Villy Mølgaards liv.
Fra 1978 til 1994 var Villy Mølgaard formand for KLF, Kirke og Medier, i årene 1980 1987 var han medlem af Radiorådet, og siden 1995 har han været formand for Danmarks Kirkelige Mediecenter.
Villy Mølgaard er oprinde lig læreruddannet (fra Ranum Statsseminaium, 1966), men efter at han i 1973 blev kandidat fra Københavns Universitet var han i tre år midt i 70erne mellemkirkelig medarbejder i Nigeria udsendt gennem Sudanmissionen, og siden 2002 har han været medlem af Det mellemkirkelige Råd som repræsentant for Aalborg Stift.
Villy Mølgaard har som præst altid arbejdet for at lave relevante gudstjenester for børn og unge. I årene 1979-86 var han sognepræst i Gedsted-Fjelsø i Vesthimmerland, og her gav biskop Johs. W. Jacobsen, Viborg, ham lov til én gang om måneden at fravige højmessens liturgi ved søndagens gudstjeneste, for at kunne gøre gudstjenesten mere børne- og ungdomsvenlig
Villy Mølgaard er ud over at være en god og levende fortæller, der gerne underholder med jyske historier, også en habil tryllekunstner.
Siden 1986 har Villy Møl-gaard været sognepræst ved Vesterkær kirke i Aalborg. Han har været gift med hustruen Conny siden 1969, og de har fire børn i alderen 20 29 år.