Tro er ikke præstation, men relation

Evangelist Jørn Hyldgaard var med til at starte menigheden Troens Ord i Brande. Her forklarer han søndagens tekst om embedsmanden, der tog Jesus på ordet – i tro!
Apropos Troens Ord – her ser vi faktisk troens ord fra Jesus i funktion. Forklar lidt hvad der sker…
Den kongelige embedsmand er i stor nød og opsøger Jesus. Jesus demonstrerer autoriteten i Hans ord eller om du vil, autoriteten som er bag Hans ord, da Han proklamerer lægedom og helbreder sønnen uden at være i nærheden af ham. Han udsendte ordet om sønnens helbredelse og miraklet skete i samme øjeblik.
For mig er det interessante, at embedsmanden troede Jesu ord, før han så bekræftelsen – vers 50: „Manden troede Jesus på hans ord, og gik“.
Troen er en indre overbevisning – Hebræerbrevet 11:1: „Tro er fast tillid til det, man håber og overbevisning om ting, man ikke ser“. Så manden levede ikke i det synlige, men gik hjem, overbevist før han så. Han havde tillid i sit hjerte til Jesu ord, og han handlede i overbevisning.
Vores tro på Jesus må være en hjertetro, som er bygget på tillid til Hans ord og overbevisning, som fører til handling.
Han troede og gik. Tro er ikke præstation men relation til Jesus. Han er vores tro. Efeserne 4 siger: „Af nåde er jeg frelst ved tro, det skyldes ikke jeg selv, Guds er gaven“.
I det øjeblik vi siger ja til Jesus, får vi gaven. Gaven udmønter sig i vores liv ved tillid og overbevisning til Guds ord.

Trosbevægelsen var især i fokus i 90’erne. Og det er vel ingen hemmelighed at nogle havde et overdrevet, og nogle vil sige mekanisk, syn på tro. Hvor ligger balancen?
I Hebræerbrevet 11:6 – påpeges det, at uden tro er det umuligt at have Hans velbehag. Så forståelsen af tro er en grundlæggende åbenbarelse i gudslivet. Imidlertid kan alle åbenbarelser overfortolkes eller overdrives – eksempelvis er dåben for nogen blevet til frelse og nadveren til tilgivelse for vore synder – men da der ikke er frelse i nogen gerning, heller ikke de kirkelige, men kun i Jesus, bliver det jo fejl. Det er troen bag ved handlingen, der forløser åbenbarelse.
Trosforkyndelsen har, som al anden sand forkyndelse, været udsat for overdrivelser.
Paulus underviser i Efeserne 4 om, at det er derfor, vi skal vokse og blive modne, så vi ikke bliver ført bort på lumske afveje.
Jeg tror, overdrivelserne kommer, når hele sandheden ikke bliver åbenbaret, men kun en del her og der. Og vi bliver ofrene, når vi ikke er modne til at bedømme.
Igen tror jeg, at hovedfejlen er, når troen bliver på troen i sig selv og ikke bygget på forholdet til Ham, som har forløst troen i os.

Det er mange gange vore behov, der får os til at komme til Jesus. Er Jesus ked af at vi fokuserer på helbredelser og mirakler, tror du?
Jesus opmuntrer os til at komme, når vi har behov og er i nød. Eksempelvis siger han: „Kom til mig alle I som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile“. Men hvis vores forhold til Jesus bliver bygget på helbredelser og mirakler, er faren igen, at det ikke bliver en hjertekontakt, og hvis det ikke er det, hvad så når det synlige indgreb ikke sker, som vi havde tænkt, så vil troen briste.
Derfor siger Jesus også til Thomas – „du tror, fordi du har set, salige er de som tror uden at have set“. Troen må være forløst i vores hjerter og bygge på vores erkendelse og overgivelse til ham.
En dag skal de komme og sige: „Herre, har vi ikke uddrivet onde ånder i dit navn?“ Og han skal, inde fra den lukkede dør, svare: „Gå bort, jeg kender jer ikke. Tro er at kende og være kendt af Ham“.

Hvad tror du, der kan tænde troen i almindelige danskere i dag?
Jeg tror, Danmark befinder sig i en tid, hvor det er vigtigt for de troende at se, at det både er så og høst-tid.
Jeg har forkyndt evangeliet i Danmark i 22 år nu, og har aldrig set danskeren så åben og så mange søgende efter den åndelige dimension. Så vi kristne må være frimodige og præsentere Jesus. Og når så danskeren ser, at Han virker og det virker, når vi beder til Ham, tænder det deres tro.
Samtidig må vi også stadig så – med det mener jeg at bringe forståelse for, hvad kristendommen virkelig er. Stadig er det størstedelen af danskerne, som bortviser kristendommen af den simple grund, at de ikke kender det sande budskab og kraften i det. Derfor må evangeliet sås i hjerterne før troen kan vokse.

Manden gik hjem i tro på Jesu ord – uden at have set helbredelsen. Hvad har hjulpet dig igennem, når du ikke har kunnet se resultaterne for dine øjne?
Gud er al trøsts Gud. Så at hente trøst fra Guds Ord og troen på at Hans Ord er sandt, uanset hvad, er det der har hjulpet mig igennem.
Samtidig også at modtage trøst fra andre troende, så vi kan forstå hele bredden og ikke bare se tingene udfra den opgivenhed, som vi kan føle, når omstændighederne er anderledes, end det vi troede.
Og til sidst at vi altid har det endelige mål for øje, nemlig Himlen. At nå Himlen er vores mål – om det så går gennem mange prøvelser og kampe og utallige „hvorfor“ her på jorden.
Tænk en dag skal vi altid være sammen med Ham – der hvor ingen sygdom og ondskab vil være.

Jørn Hyldgaard har nu startet organisationen ”Masters Ministries”.
Læs mere – tryk her

v46 Han kom nu atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vand til vin.
Der var en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg i Kapernaum. v47 Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for døden. v48 Da sagde Jesus til ham: »Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.« v49 Den kongelige embedsmand svarede: »Herre, kom med derned, før mit barn dør.« v50 Jesus sagde til ham: »Gå hjem, din søn lever.« Manden troede Jesus på hans ord og gik; v51 og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live. v52 Han spurgte dem så ud om, i hvilken time han havde fået det bedre, og de svarede: »I går ved den syvende time forlod feberen ham.« v53 Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt: »Din søn lever.« Og han og hele hans husstand kom til tro.