Boganmeldelse
Årets antologi fra Lohses Forlag

Den gamle “julebog” er blevet et godt “udstillingvindue” for forfattereFor flere år siden udskiftede Lohses Forlag deres årlige julebog med en antologi med noveller, fortællinger og digte. Denne årlige antologi er efterhånden blevet et godt „udstillingsvindue“ for nye forfattere. Hvert år møder vi en blanding af lidt mere etablerede forfattere og nyere. Således også i år, men det er de lidt mere etablerede, der står stærkest i erindringen, når man lægger bogen fra sig.
I dette års udgave møder vi først Egon Jakobsen, der er en gammel kending fra ungdomsromaner og noveller. I år er han repræsenteret med novellen „Livstid til Adam“. Her tager han på en meget spændende måde fat på det dilemma, det kan være at være „donorbarn“, „reservedelslager“ for sin bror. Jeppes storebror, Adam, havde brug for knoglemarv, der kunne bruges til transplanktion. Jeppe, der går i 6. klasse, blev donor og oplever, at han er født som „reservedelslager“ og ikke er elsket for sin egen skyld. Det fører ham ud i en stærk personlig krise, der igen fører til krise i familien. Novellen lægger op til debat omkring begrebet „donorbørn“. Er det rigtigt at gøre brug af alt, hvad lægevidenskaben kan? Er det rigtigt at få et barn mere for at sikre det barn, man allerede har? Kan man som forældre overhovedet undlade at gøre brug af denne mulighed, når den findes? Der er masser af stof til eftertanke og debat i denne velskrevne novelle.
Ditte Olsen, som jeg ikke kan mindes at være stødt på før, er repræsenteret med 5 digte, hvoraf især „Hyldest til P“ om bl.a. påske og paradis og „Kroningsceremoni“ om korsfæstelsen betager mig.
Svend Fischer-Nielsen er også en gammel kending i denne sammenhæng. Han er repræsenteret med en livsbekræftende novelle „En spurv på den blå himmel“ om en syg kvinde, der glæder sig til at dø, mest fordi hun aldrig rigtigt har levet. Men der tændes et nyt håb, og hun får lyst til at gå ud i livet og få mest muligt ud af den tid, hun har tilbage. Hun vil begynde at leve og tage hver en dag fra Guds hånd.

Sten Fyhn Mortensen, der er redaktør af dette års antologi, er repræsenteret med slutnovellen „Kristians paradigme“. Sten Fyhn Mortensen er for mig et helt nyt bekendtskab som forfatter, men bestemt ikke noget dårligt bekendtskab. Der burde være muligheder for mere fra hans side. „Kristians paradigme“ er en rigtig gymnasienovelle med den søgende og debatlystne Kristian i hovedrollen. Han elsker at filosofere og debattere, at sætte andre til vægs i en god diskussion. Han vil meget gerne drøfte åndelige spørgsmål og vil meget gerne være med til at føre modbeviser mod sammenhænge i den kristne tro. Det fører ham via en religionstime på gymnasiet en tur ind i præstegården til pastor Hartvigsen, der kan måle sig med Kristian i debatlyst, men som kan mere end det. Han kan sætte fingeren på Kristians „ømme punkter“ og føre ham ind i en personlig tro – og denne tro er langt fra letkøbt. Novellen er bestemt velskrevet, og man får lyst til at se, om evnerne strækker til noget mere, hvorfor ikke en ungdomsroman?
Samlingens øvrige bidrag har ikke gjort større indtryk på mig, men sådan kan det jo tit være med antologier. Andre læsere vil måske glæde sig over netop dem. I hvert fald glæder jeg mig over, at Lohses Forlag udgiver denne årlige antologi, som kan være et „udstillingsvindue“ for nye kristne forfattere.

Sten Fyhn Mortensen (red.):
Paradokser og dilemmaer i flaksende flugt over den blå himmel
96 sider • 99 kr.
Lohse