Finalen

46 døgn på en øde ø + en 2.halvleg på næsten 4 mdr. Robinson Ekspeditionen 2003 har sat sit sidste punktum. For nogen et udråbstegn, for andre en tankestreg og for nogle tredje et spørgsmålstegn, men uanset hvad er det slut. Frank Quistgaard vandt titlen, trofæet og 1 million skattefrie kroner.
Det sidste kapitel er skrevet, og festen efter finalen er for længst afsluttet. Jeg sidder her sen nat og skal forsøge at drage den sidste overordnede konklusion:
Som jeg har været inde på tidligere, så er rammerne om Robinson der, men det er os, der skaber programmet. Den respons jeg har fået, og stadig får, kan ikke planlægges, jeg kan kun værdsætte det. Det, som jeg er blevet markedsført på, har jo været, at jeg er lidt mere troende end gennemsnittet, som én af dem, der klipper programmet, sagde i aften. Det er selvfølgelig ikke nogen overraskelse, og heller ikke det værste at repræsentere, tværtimod! Det er det bedste budskab i Verden, jeg har i ryggen, men jeg har brug for at indse det hver dag.
Alle os deltagere har altså fået lov til at repræsentere noget forskelligt, men vi har været i samme båd et godt stykke af vejen. Et sted på den vej har vi mødt janteloven, og den satte desværre også sit præg på finalen. Frank havde mulighed for at gamble den ene million, og vinde 2, men det var seerne ,der skulle bestemme, om han skulle have 2 mio. eller ingenting. Størstedelen stemte for ingenting overhovedet, og det undrede mig lidt, samtidig med at jeg sagtens kunne forstå det. En ting er, at jeg syntes Frank i min version, var den mindst værdige af de 3 finalister, og at 1 mio. eller 2 for den sags skyld er en latterlig præmie. Indrømmet, jeg har også selv tænkt tanken, at jeg håbede, han ikke vandt noget, men hvilken del i mig, er det, der siger det. Hvis ikke vi skal have, skal du heller ikke. Du skal ikke tro du er noget. Janteloven er ikke den næste lov efter moseloven, du finder den faktisk ikke omtalt nogen steder i bibelen, tværtimod siger den det direkte modsatte: Du er noget, og du duer til noget. Lad os glæde os over det, og stå sammen om at kæmpe imod!

Til sidst vil jeg nævne en ting, der hører start og slut til:
Helt i starten tænkte jeg meget på, hvad JEG kunne, burde, skulle sige/gøre, hvis de gjorde det og det. Svaret kom hurtigt i Matt. kapitel 10 vers 19-20:

Men når de udleverer jer, så vær ikke bekymrede for hvordan I skal tale eller hvad I skal sige; for det skal blive givet jer i samme stund, hvad I skal sige. For det er ikke jer der taler, men det er jeres Faders ånd der taler igennem jer.

Det vers har været godt at hive frem, når JEG prøver at finde den smarte løsning. Brug det, tag Gud på ordet, Han vil altid gå foran.