Integrerede muslimer efterlyses

Dansk „kristen“ måtte konvertere til islam for at blive gift med muslim. Deres barn måtte „naturligvis“ omskæres efter islamisk tradition. Er det integration?I bogen „Bag sløret“ beskriver journalist Jens Harder Højbjerg sit ægteskab med tv-vært Rushy Rashid og kalder det „et eksempel på vellykket integration“. Bogen, der vakte enorm mediedebat sidste uge, har sat idealet om integration under lup – ikke assimilation, at indvandrere forsvinder helt i mængden, heller ikke ghettodannelse. Indvandreren skal både kunne bevare hjemlandets kultur og respektere opholdslandets kultur, i Danmark den kristne kulturarv.
En kunst jøder i generationer har kunnet mestre.
Men er det realistisk for muslimer, hvis religiøse regler i den grad griber ind i alle livets gøremål? Og hvis endegyldige religiøse mål er „underkastelse“, selve betydningen af islam? Selv en moderat muslim som Tariq Ramadan kan næsten ikke få sig selv til at anvise hvilke regler og adfærdsmønstre en muslim må give afkald på for at tilpasse sig europæiske forhold – se boganmeldelse s. 10.
Uanset hvor velvilligt indstillede vi er overfor indvandrere, må vi stille os spørgsmålet: Er integration et realistisk projekt? Uanset hvor mange lighedspunkter der er mellem islam og kristendom: Er forskellene i virkeligheden så meget større, at de to ikke kan leve i fredelig sameksistens?
Vi kunne så godt tænke os nogle positive historier om virkelig vellykket integration, om muslimer der accepterer en kristen ægtefælle, giver afkald på traditionelle islamiske traditioner, eller måske ligefrem konverterer til kristendommen for at blive „rigtig dansk“? For kan det ikke fungere i minisamfundet familien, kan det heller ikke fungere i samfundet som helhed.
Vil du som læser hjælpe os med lidt „research“? Ikke med hvad du tror og mener, men med dit kendskab til konkrete eksempler på vellykket integration, hvor også muslimer må „afgive suverænitet“.
Måske kan der komme artikler ud af det, som kan medvirke til at nuancere debatten…