Jeg lader mig let „vælte“

Brev:

Kære Orla Lindskov
Gennem kort tid har jeg læst dine breve og føler en stor trøst – også til mig – selv om svarene er til andre.
Jeg er forholdsvis ny-kristen og sagde ja til Jesus for ca. 1 ½ år siden. Jeg har flere gange været i forbøn og til personlige møder med positive resultater. Om ikke andet så bedres mit humør meget.
I en lille gruppe mennesker i kirkelig sammenhæng lader jeg mig for let påvirke af svingninger – og vi kan jo ikke alle ”svinge” lige godt sammen.
Men når Jesus følte sig træt og trængt, søgte han nye steder – og/eller søgte i ensomheden sin Far for at lade nye kræfter bære ham.
Jeg lader mig for nemt ”vælte” – og negative påvirkninger går dybt i mig. Jeg er absolut ikke selv en ener – og har bestemt MINE fejl.
Men jeg indser – med smerte, næsten sorgfuldt og meget bedrøvet – at JEG må ”flytte” mig et nyt sted hen, ligesom Jesus.
At lave om på andre kan vi mennesker ikke. Men selv om det er svært, så skal jeg forsøge at ændre mig selv, og jeg kan mærke, at min Far hjælper mig, når svirrende, tunge tanker præger mig.
Men mine svingninger er hårde ved mig, og jeg ønsker, at du beder for, at jeg må få ”RO” i mit indre – og finde balance også over for andre mennesker.
Dine svar udviser en utrolig stor ”RO” – synes jeg.
Så nu ønsker jeg, at du beder for mig – og at en salvedug, som du har velsignet, lige præcis er den ting, jeg kan have hos mig til evig støtte.
Så altså følelsesmæssigt er jeg meget påvirkelig – nogle gange temmelig besværlig – også for mig selv. Men det svinger selvfølgelig også til den lyse, glade og kærlige side.
En større rygoperation i ‘98 og mange års (ca. 30 år) kroniske muskelsmerter påvirker mig – og har i lange perioder ”fyldt” alt for meget. (fibromyalgi).
Men efter at jeg har mødt Jesus, er mine smerter flyttet lidt væk fra fokus. Men jeg ønsker, at du alligevel vil bede for, at jeg må få et lysere sind, og at mine rygsmerter må lindres, også mine nervesmerter (nervebetændelse) som til tider er næsten u-udholdelige. Kan du bede om, at salvedugen må være min smertedæmpende ”pille”.
På forhånd tusind tak
E.O. M.
Århus

Svar:

Kære E.O.M.
Jeg læser ud af dit brev, at du føler dig træt og trængt i den menigheds-sammenhæng, hvor du står. Du skriver også, at du har besluttet dig for at skifte menighed, hvis det altså er det, du mener med udtrykket ”at flytte dig et nyt sted hen.”
Der er et skriftsted i Bibelen, der formaner os til ikke at svigte vores egen menigheds-forsamling.
Dette skriftsted er ofte blevet brugt og misbrugt overfor mennesker, der var i en lignende situation som din. Som led psykisk under et menigheds-fællesskab.
Det betyder nødvendigvis ikke, at der som sådan er noget galt med din menighed. Menigheder består jo ikke af engle. Nogle mennesker såres bare lettere end andre.
Det er nok ikke alle menigheder, der er opmærksomme på det. Der er menigheder, som har en bagdør, der konstant klaprer; man forstår tilsyneladende ikke hvorfor og gør derfor heller ikke noget ved det. Man lever tilsyneladende med gennemtrækken.
Det er helt oplagt ud fra dit brev, at du ikke trives, hvor du er nu, og at du oplever en trussel mod din psykiske stabilitet. Det lyder for mig, som om du stresses af samværet i din menighed.
Livet i en menighed skulle jo gerne indeholde flere tilbud til dig end blot overlevelse. Du har pligt til at passe på dig selv alle steder – også i en menighed.
Som jeg ser det, er du nu ved at sætte nogle grænser for, hvad du vil udsætte dig selv for, og hvor er det sundt. Du gør det endda uden at sætte andre på anklagebænken.
Det, at du forlader din menighed, gør dig ikke skyldig, og dit liv skal ikke styres af angst. Du har nemlig ret til at afslutte et menigheds-forhold, hvis det får dig til at føle dig forkert, nedtrykt eller ydmyget.
Nogle menigheder har den kultur, at de meget dyrker følelser og stemninger. Du kalder det svingninger. Det foregår ofte på den måde, at alle skal virke glade, henrykkede og åndelige. Det siges ikke altid direkte; men det ligger i luften. Man dyrker næsten det, du kalder svingninger og det, at sætte svingninger i gang. Det er langt fra alle, der har psykisk styrke til at kunne klare det.
Der står f.eks. ikke skrevet i Bibelen, at man skal smile, når man har lyst til at græde. Det er faktisk heller ikke helt ærligt, hverken overfor en selv eller overfor andre.
Kristendommen rummer selvfølgelig også følelser og stemninger. Følelser og stemninger er jo en del af livet. Men lærer man, at det er følelser og stemninger, man skal bygge sit liv på, så er man dårligt hjulpet. Især når der kommer prøvelser, og når livets storme raser.
Det, man skal bygge på, er Guds ord, for Guds ord står fast som vores hjælp, hvad enten vi er følelsesmæssigt oppe eller nede.
Det glæder mig at høre, at dit livs fokus nu er Jesus. Jeg tror fuldt og fast på, at Jesus som den gode hyrde vil lede dig videre fremad såvel i dit kristenliv som i dit liv i det hele taget.