Nytårsleder
Lad drømmen leve

Det er tid for nytårsforsætter. Et nyt blankt år venter forude. Men lad ikke fortidens fejl indskrænke synsfeltet. Drømme er nemlig det, vi lever af. Vi voksne kan ofte trække på skuldrene af unges dagdrømmeri. Det bliver alligevel ikke til noget, tænker vi. Og så er vi på nippet til at slukke håbet.
Men det er forkert. Både at slukke håbet og at drage forhastede konklusioner. For alle store opfindelser, uerstattelige kunstværker og betydningsfulde historiske begivenheder startede med en drøm.
„I have a dream“, udtalte den legendariske baptistpræst Martin Luther King i en tale om lige rettigheder for hvide og farvede i USA, en drøm som tilnærmelsesvis er opfyldt.
Dengang var der måske nogle, der lo. Det gør de ikke mere.
Lad drømmen leve. Det er det stof, livet er gjort af. Når vi drømmer, bevæger vi os ud over de logiske beregninger.
Uden drømme, intet håb.
Uden håb, ingen tro.
Uden tro ingen forvisning, ingen tryghed, intet livsgrundlag.
Og så er vi tilbage ved Bibelen. Hver gang Gud ville have sine profeter og tjenere til at gøre noget stort, startede han med at give dem en drøm. Noa skulle bygge Arken. Abraham indprente sig stjernernes tal. Og David samle materialer til det store tempel.
Alle tre kunne samtiden le af. Men drømmene blev ikke desto mindre til virkelighed. Selv om det var besværligt og tog lang tid.
Drømme har det med at gå i opfyldelse, især når vi drister os til at tænke Guds tanker.
Men Bibelen er også historien om, hvor svært det er for Gud at få mennesker til at drømme. Bryde ud af den negative erfarings onde cirkel. Turde tænke i muligheder. Turde tro, at for Gud er ingenting umuligt.
Det er faktisk det eneste, Jesus nogensinde bebrejder sine disciple. At de er så lidet troende. Lad det ikke være sagt om os, der er på vej ind i nytåret 2004.
Drøm løs.
Tænk muligheder.
Og tro Gud!