Strid om dæmon-strid på Mors
Fejlcitater var angiveligt årsag til polemik om dæmoner på Mors. Dementi kommer alt for sent, mener præst, som anklagede refugieledere for at krænke psykisk syge
Fejlagtige citater i Morsø Folkeblad der sætter dæmoni i forbindelse med psykisk sygdom har sat en kædereaktion i gang…Sognepræst Kirsten Mørch-Nielsen, som sammen med sin mand, Henrik, leder Mikkelsbakke Refugium i Tæbring på Mors, er i det lokale dagblad citeret for at have sagt følgende om værelserne på refugiet, som tidligere var et psykiatrisk plejehjem:
Et af værelserne rummede store konflikter og stor sorg, og det har senere vist sig, at der boede en ung skizofren kvinde derinde. Et andet værelse ville vores hund ikke ind i, og det viser sig at have tilhørt en dæmonbesat mandlig beboer.
Det fik præst og tidligere redaktør Erik Lau Jørgensen op af lænestolen med beskyldninger om, at Kirsten Mørch-Nielsen med sine udtalelser krænkede stedets tidligere beboere. I et læserbrev i Morsø Folkeblad skrev han bl.a. følgende:
At karakterisere den mandlige beboer som dæmonbesat for at fremhæve sin egen åndelige selvoptagethed er simpelthen ondt. Der er tale om et sygt og dybt ulykkeligt menneske. Han og hans familie har lidt nok.
– Men har jeg aldrig nogensinde sagt, at nogen af de tidligere beboere har været besat af dæmoner. Det ville være vanvid at sætte sådan et prædikat på en tidligere beboer, forklarer Kirsten Mørch-Nielsen til Udfordringen.
– Vi talte med journalisten fra Morsø Folkeblad i flere timer, og ud fra den samtale har hun sat nogle ting sammen, som hun så citerer mig for. Men jeg har altså aldrig beskyldt nogen for at være dæmonbesat, fastslår hun.
Ikke desto mindre har citatterne ført til en artikel i Kristeligt Dagblad (den 19. november) samt en artikel fra Kristeligt Pressebureau. Sidstnævnte artikel bragte Udfordringen i sidste uge i redigeret form.
Sandt er det dog, at Kirsten og Henrik Mørch-Nielsen har tilkaldt folkekirkepræsten Vagn Folkermann fra Aalborg, for at han skulle rense huset for dæmoner.
– Min mand og jeg kan ikke selv mærke sådan noget. Men flere af vores gæster kunne mærke noget i nogle af lokalerne her på stedet. Specielt i et rum, som ikke var beboerværelse, men som blev benyttet til at isolere særligt aggressive patienter i en kort periode. Da vi efterhånden havde fået flere opfordringer til at få renset stedet, bad vi Vagn Folkermann om at komme. Han samlede så et team, som kom og stænkede vievand og bad.
På den måde rensede de stedet. Og de kunne bekræfte, at der var noget åndeligt her på stedet, forklarer hun.
– Men det har ikke noget at gøre med, at der har boet psykisk syge personer her. Ethvert sted, som skal indvies til kirkelig brug, skal vel velsignes forud for brugen, mener hun.
At debatten om dæmoner i det hele taget kom til at florere skyldes ikke mindst Erik Lau Jørgensens læserbrev. Og det overrasker ikke lederne af refugiet, at netop han har ført an i beskyldningerne mod stedet. Ifølge refugielederne har han hele tiden været modstander af Mikkelsbakke Refugium og skrev også et læserbrev til det lokale dagblad i forbindelse med refugiets indvielse.
– Jeg er ikke modstander af refugiet. Da stedet blev indviet, sørgede hun (Kirsten Mørch-Nielsen, red.) for, at det skete i fuld offentlighed. I den forbindelse strøg hun dørstolperne i huset med et klæde, som var blevet vædet i olie fra et grædende ikon i Syrien. Og så skrev jeg et meget kort læserbrev, hvoraf det fremgik, at jeg ikke har nogen mening om et grædende ikon i Syrien og det lod jeg slutte med: Men i Tæbring
.
– Refugiet tager jeg ikke stilling til. Det kommer ikke mig ved, hvad hun laver deroppe. Men når hun går ud i offentligheden med beskyldninger om, at en mand, som alle heroppe kende, skulle være dæmonbesat så reagerer jeg. Jeg har været præst for ham, og han og hans familie har lidt nok også uden disse beskyldninger.
Men hun har dementeret udtalelserne til avisen. Hun siger, at hun er blevet fejlciteret og aldrig har kaldt nogen af beboerne dæmonbesatte?
– Det er nyt for mig, at hun dementerer det. Så skulle hun have gjort det noget før. Allerede dagen efter burde hun have bragt et dementi. Men hun har bare ladet tiden gå, og imens har manden og hans familie lidt. Det er alt for sent at bringe et dementi, mener Erik Lau Jørgensen.
Kirsten Mørch-Nielsen er blevet landskendt for sin bog Lys bag døden, om en nærdødsoplevelse, hun havde som ung:
– Dæmoner findes dog, det kan jeg godt stå inde for. I mine 11 minutter bag dødens forhæng så jeg hvordan de søgte at få råderum overalt, slutter hun.