Et kultursammenstød af dimensioner
EU udvides 1. maj med 10 nye lande. Tyrkiet kom ikke med i optagelsesrunden denne gang, men er lovet evaluering ved regeringskonferencen i december 2004. Tyrkiet er allerede i fuld gang med reformer for at leve op til EUs politiske og økonomiske krav. Men ingen har for alvor taget de to civilisationers forskellige kulturgrundlag alvorligt. Altså, om der især fra det muslimske Tyrkiet er tolerance nok til at indgå i en union med det kristne Europa.To måneder efter Deniz Kasan og Turgay Papakcis vielse i Istanbul Presbyterianske Kirke blev brudens ansøgning om at skifte religiøs identitet afslået. Hendes mand var konverteret fra islam til kristendom, inden parret blev gift, og nu ønskede hun at følge sin mand. Men det lokale folkeregister afslog midt i november 2003 med den begrundelse, at hendes kirke ikke er anerkendt som et offentligt
sted for gudsdyrkelse.
– Enhver tyrkisk statsborger over 18 år har ret til at skifte religiøst tilhørsforhold ved blot at underskrive en ansøgning derom, oplyser kirkens præst til Compass Direct, en kristen nyhedstjeneste med særligt fokus på forfulgte kristne minoriteter.
Men hvorfor skal borgeres religiøse status i det hele taget registreres i en sekulær stat som Tyrkiet? En stat, der på trods af, at 99,8 pct. af befolkningen er muslimer, kalder sig en vestligt inspireret stat og vedholdende søger optagelse i EU? Og hvad siger de interne overgreb om det islamiske Tyrkiets vilje og evne til at indrette sig efter vestlige frihedsidealer i det kristne EU?
