Godt rustet til det nye år

Det er altid rart at begynde det nye år med følelsen af en frisk start. Derfor brugte jeg de sidste dage af juleferien til at rydde op i diverse bunker og gemmer.Et mindre chok fik jeg, da jeg tømte min håndtaske ud på sengen. Jeg skyndte mig at skjule indholdet for min mand. Mest fordi jeg blev lidt flov over, at jeg lige havde rystet på hovedet af, hvad han fiskede frem fra lommerne i sine arbejdsbukser, som netop var smidt til vask: Mønter, en lille lommelygte, lommetørklæder, skruer af mange slags, mobiltelefon, mini-radio, notesbog og blyant og masser af lommeuld.
Alt det var intet imod, hvad min dametaske indeholdt! Alt sammen selvfølgelig nyttige ting! Så som neglefil, lommetørklæder, vådservietter, forskellige læbestifter, så der altid er en, der passer til tøjet, læbepomade, en lille parfume-prøve, hvis man lige skulle få en svedetur og behov for at pynte lidt på kropslugten, bind i rejseudgave og en lille diskret pose til at ekspedere det ud som affald. Så var der solbrillerne, ekstra nøgler, hvis nu uheldet skulle være ude, og en uundværdlig æske tic-tac til frisk smag i tide og utide… og selvfølgelig et par strepsil, hvis nu man skulle blive overmandet af en pludselig omgang ondt i halsen, samt nogle panodil i et lille rejseglas. Så er der plaster i forskellige størrelser og en spray mod insektstik. Og sidst, men ikke mindst: Som journalist har man selvfølgelig også altid pen og papir med og et par visitkort: Altid på udkig efter nye historier!
Alle disse ting yderst nyttige ting til „hvis nu“-situationer.
Men så var der altså også de ting, som måske burde have været sorteret fra for længst. Min datter er lige fyldt seks år, og jeg nænner ikke at fortælle hende, at jeg i tasken i årevis har båret rundt på en sut til „hvis nu at hun bliver så ulykkelig og ikke kan trøstes og savner sin sut“-situationer – selv om hun holdt op med at bruge sut, da hun var fire! Og en ble til „hvis nu uheldet skulle være ude“-situationer – selv om hun holdt op med at bruge ble, da hun var tre. Nu er de ting så sorteret fra, men de ekstra par underbukser og strømpebukser og bluse til hende bestemte jeg mig altså til at beholde i tasken. Ligesom jeg har erstattet den tre år gamle pose mini-haribo vingummier med en frisk til „man ved jo aldrig om det skulle blive nødvendigt“-situationer.
I al fald føler jeg mig godt rustet til at træde ind i det nye år og ud i den store verden! Godt nytår!