Hun driver mig til vanvid!

Brev:

Kære Peder Poulsen
Jeg skriver til dig, fordi jeg ikke føler, at jeg som mand i huset får den respekt, jeg fortjener. Når jeg siger noget, skal der ikke stilles spørgsmål, men bare gøres. Min kone kører mig til vanvid, og hvis hun beder mig om at slå græsset, og jeg siger nej, så bliver hun ved med at plage og forklare, hvorfor det er vigtigt for hende, at det bliver gjort lige nu og her. Mit nej bliver aldrig respekteret, og det er jeg virkelig træt af. Til sidst bliver jeg så sur over hendes plageri, at jeg råber af hende og smækker døren og vil bare være alene. Jeg vil helst ikke reagere sådan, for så bliver hun ked af det. Jeg ved jo godt, at hun ikke gør det i ond mening men hun forstår altså ikke ordet respekt. Jeg ved, hun er en trofast læser af Udfordringen og af jeres brevkasse, og derfor beder jeg inderligt om, at du vil bringe brevet her og forklare lidt om manden som overhoved osv. Vi har været gift i 5 år, og det har været sådan, siden vi blev gift, så inden det ødelægger hele mit liv, må vi få lidt råd.
Anonym mand

Svar:

Kære anonyme mand
Jeg har gransket poststemplet på dit brev, som du har sendt anonymt. For selv om sagen i brevet kan være betydningsfuld nok, så er der også noget i tonen, som antyder et glimt i øjet, så jeg overvejede, om vi mon kender hinanden. Jeg vælger nu at tage dit brev seriøst og vil så hellere have en slags mande-snak med dig frem for jeg skal indgå i skytset til nedkæmpelse af din hustru. Så jeg håber, kære hustru, såfremt du genkender dig selv, at du vil give Udfordringen videre til din mand.

Jeg tror, at vores liv centrerer sig omkring relationer. Jeg læste engang en bog, hvor en klog mand påpegede fire grundlæggende byggesten i en slidstærk relation, nemlig respekt – forståelse – tillid – kærlighed. Og i jeres forhold, lyder det til, mener du, ikke du bliver respekteret, og det bliver du vred over. Som det umiddelbart fremgår af dit brev, så stammer din opfattelse fra, at hun ikke vil gøre det, du beder hende om, herunder at hun skal acceptere at du ikke vil gøre det, hun forlanger af dig. Og det ender så ofte med, at du bliver vred og går og smækker med døren, og hun bliver tilbage og er ked af det. Ikke noget specielt hyggeligt scenario, men bestemt ikke ukendt for mange af os.
I jeres ægteskab er respekt og mangel på samme åbenbart et tema. Jeg kunne godt tænke mig, at I fik snakket om det på en bedre måde, end I gør nu. For lige nu reagerer I på hinanden, og på den måde er I hele tiden på randen af åben krig.

Der skal to til en boksekamp, og der skal to til en dans. Det er forskelligheden, som gør det spændende. De fleste af os vil helst have den varme, som kommer fra den umiddelbare oplevelse af enhed og samhørighed, forelskelsens store JA. Men efter kort tid, så kommer der altså også et mere eller mindre kraftigt ’nej’ og tillykke med det. Det nej giver også varme, men det er friktionsvarme. Og hvis du vil tage dig selv og din hustru alvorligt i samspillet imellem jer, så er der absolut samhørighed også i den del. I er nemlig forskellige, det er et grundvilkår. Udfordringen er ikke at eliminere forskelligheden, men at værdsætte den.

Hvis du vil leve af rollen ’manden som overhoved’ i betydningen, jeg giver ordrer, og min hustru adlyder, og det er udtryk for respekt, kommer du ikke langt med en sund kvinde i dagens Danmark. Den tid er forpasset, og personligt finder jeg, det er en lettelse. Men der er også arbejde ved det. For når rollen bryder sammen, skal noget andet tage over, og det foreslår jeg så er relationen. Kvaliteten af relationen bliver bærende for jeres forhold. Det betyder gensidighed – også gensidig respekt for jeres gudgivne forskellighed. Vi har lige fejret jul, og jeg synes, det er et inspirerende eksempel, Gud giver, at han giver sig tilkende i svaghed som Ordet, der bliver kød og tager bolig iblandt os. Han vil i snak med os, han vil sige noget til os og høre, hvad vi har at sige til ham.

Hvis du vil ud af rollen og ind i relationen, så er det kun noget, I kan gøre sammen. Så det kan du jo begynde med at sige. Find et uforstyrret sted og god tid, mindst 1½ time, og begynd en samtale, hvor du bringer dig selv og din person med på banen.
For nu at gøre det enkelt kunne du følge formlen ABC.
A. Når du siger/gør . . .
B. Føler jeg mig . . .
C. Fordi . . .
F.eks. A. Når du ikke vil skifte fjernsynskanal, når jeg siger det B. bliver jeg gal C. fordi jeg synes, at du ikke respekter mig.
Så siger hun måske: Og når du bare kommer og kommanderer og tager over, bliver jeg vred og også ked af det, fordi jeg synes, du koster rundt med mig. Så er det, du har samme valg, som Gud stod i. Vil du vælge magten eller afmagten. Vil du være overhoved på hans måde eller på din måde. Vil du have kontakt (og få fællesskab) eller bruge magt (og blive ensom). Hvis I kan lade forskelligheden fremstå og blive nysgerrige efter, hvad der rører sig i den anden, har I en mulighed for at komme ind i en konstruktiv forhandling, hvor I træffer en fælles beslutning, som I begge to kan være tilfredse med.

Jeg kan ikke nok anbefale dig – og helst jer begge to – at tage med på nogle af alle de kurser, som udbydes i ægteskab og kommunikation. De hedder feks. Teleios, PREP, Familier på vej, UMOs familielejre og mange andre tiltag af forskellig slags i alle mulige afkroge af kirkelivet. At gå fra rolle til relation er at gå gennem undergang til opstandelse, og det er rart at følges med nogen på den rejse. Jeg synes også, det kan være en god ide for dem, der har tid og overskud, at søge hjælp hos en kvalificeret professionel, være sig en familierådgiver eller præst. I min egen praksis vil jeg hellere, at folk kommer før end senere. Det er lettere at ændre nedbrydende mønstre tidligere end sent i et ægteskab.
Mange hilsner fra Peder

· At jeg er i kontakt med mig selv og mærker mine egne behov – og siger mit.
· At jeg kan kæmpe for et ja (det jeg vil have) eller et nej (det jeg ikke vil have).
· At jeg kan sørge over tabet når jeg ikke får det, som jeg vil have det, og så kan komme videre.
· At jeg er optaget af reaktionen hos min samtalepartner, ikke om det jeg hører er rigtigt eller forkert.
· At jeg vil give gensvar og få respons på det, der bliver udtrykt.