Hvorfor dit og hvorfor dat?

Jeg har lært, at jeg ikke har lært så meget, som jeg troede…Jeg har netop været med til min sidste aften på et Alpha-kursus. Det er et 14-ugers kursus, som gennemgår kristendommen grundlæggende. Der er et oplæg fra en taler, og derefter er der diskussion i mindre grupper. Lige efter sommerferien blev jeg spurgt, om jeg kunne tænke mig at være gruppeleder på et sådant Alpha-kursus. Det havde jeg aldrig prøvet før, men det lød spændende. Så jeg blev gruppeleder.
Der gik ikke lang tid, før det faktisk blev spændende. Alpha er nemlig ikke stedet for ’de rigtige svar, men de ærlige svar.’ Når man er gruppeleder, skal man derfor ikke komme med alle svarene, men lade folk stille spørgsmål og diskutere med hinanden. Der skal med andre ord være plads til de ubehagelige spørgsmål. Faktisk er de simple spørgsmål ofte de mest ubehagelige. ’Hvorfor’ er et af eksemplerne på et simpelt spørgsmål.
Mærkeligt nok har jeg ikke altid stillet mig selv det spørgsmål. Jeg har taget mange ting for givet uden at tænke videre over dem. Men jeg lærer langsomt at reflektere over ting i min ’bagage’. At stille spørgsmål er ikke det samme som at være kritisk, forstået negativt. Det kan i stedet være med til at skabe klarhed og forståelse. Og man finder ud af, hvad det faktisk er, man selv tror på. På Alpha-kurset var jeg ofte rigtig glad for, at jeg ikke skulle komme med svar i gruppen, for jeg kendte dem ikke altid selv…
Efterhånden har jeg lært at læne mig mere tilbage i stolen, når de store spørgsmål og emner kommer på bordet. Det er faktisk ikke så vigtigt at give de rigtige svar, men i højere grad at give plads til, at folk kan tvivle og stille spørgsmål. Jeg har fundet ud af, at Helligånden nok skal klare ærterne, og at det er Ham, der giver folk klarhed. Hvor er det godt at kunne sætte spørgsmålstegn! Men også udfordrende for en leder, som ikke altid ved, hvad hun skal svare.
Jeg var netop startet i kirken, som holdt Alpha-kurset, og mente nok, at jeg kunne bidrage til gruppeledernes samlinger med både det ene og det andet. Det kunne jeg ganske vist også, men jeg har lært, at jeg faktisk ikke har lært så meget, som jeg troede. Jeg går i Guds skole. Jeg får tit undervisning i ydmyghed, og her var en af lektionerne. De andre har andre baggrunde end jeg, og jeg lærer meget af dem. Jeg har hørt, at ’vi alle sammen supplerer hinanden’, men nu har jeg rent faktisk oplevet det. Så jeg har lært meget – men også, at der ligger endnu mere forude.