Respekt!

En flok fyre i store bukser og t-shirts kaster håndtegn til hinanden. De taler om respekt. Respekt fra ens venner og bekendte.Den slags fyre er de første, jeg tænker på, når jeg hører ordet ’respekt!’.
Der er rart, når andre respekterer, hvem man er, og hvad man mener.

Engang talte man meget om at respektere de ældre. Det gør man ikke så meget mere, men hvad de ikke har af attitude og stil, det har de i kloge ord.
At ældre er klogere, har jeg fået at vide før, men for nylig oplevede jeg det virkelig.
En ældre dame fra min familie inviterede mig hjem til sig. Hun havde også en veninde på 81 år på besøg, og vi spiste aftensmad sammen. Det var virkelig hyggeligt.
De to ældre kvinder har været kristne hele deres liv og har set og oplevet lidt af hvert.
Veninden havde oplevet vækkelse, hvor mange mennesker blev mødt af Gud, da hun var ung.
Hun fortalte mig om sine oplevelser, og jeg lyttede.
– Hvor vil jeg også gerne opleve dét, udbrød jeg til hende bagefter.
Den ældre dame lænede sig tilbage, og sagde til mig,
– Det bedste, Maria, er, at Gud er. Gud eksisterer, og jeg kan sidde foran Hans ansigt.

Respekt, tænkte jeg. Her var virkelig en dame, som havde set og prøvet meget, og som 81-årig var det største for hende, at Gud virkelig eksisterer.
Da jeg tog derfra, tænkte jeg, at jeg virkelig talte for lidt med de kloge ældre. Jeg lærte virkelig noget, og min respekt for deres ord voksede.
Jeg bestemte, at jeg ville være bedre til at lytte til det, som ældre siger. Måske får man ikke altid noget ud af det, men af og til kan man møde nogen, hvor man bare må tænke ’Respekt!’. Og så er det dét værd!