En bilvask med hånd og maskine

Det er mere smart at lave tingene selv end at købe dem færdige. Tilbage til naturen og rødderne! Gør-det-selv er bedre end færdigproduceret. Jeg har dog fundet ud af, at det ikke passer i alle tilfælde…
Mine førstegangsoplevelser med at have bil er nemlig endnu ikke forbi. Min bil er hverken en Mercedes eller en Audi, men ren skal den dog være. Det hjælper altid lidt på udseendet. Da jeg anskaffede mig bilen, købte jeg også en flaske autoshampoo for at kunne vaske bilen selv (og gøre det økonomisk!).
For nylig syntes jeg, at tiden til en rengøring var kommet, så jeg kastede mig ud i projektet.
Jeg bor i en lejlighed på 2. sal, og der er ingen haveslange i baggården, så jeg løb op og ned ad trapperne med to spande, halvfyldte med vand fra køkkenvasken. Bilen havde jeg parkeret lige neden for døren. Først skulle bilen gøres våd, så skulle den sæbes ind i sæbevand og til sidst skylles af igen. Solen skinnede varmt, så jeg kunne næsten ikke nå at hælde vand på, før sæben begyndte at tørre. Det var ikke så nemt, men bilen så i alt fald renere ud end før, og jeg var stolt af mit gør-det-selv arbejde.

Hjælp til antennen

Men vaskehistorien er ikke slut endnu. Jeg hørte nemlig, at man skal sørge for at få bilen undervognsvasket efter vinteren. Den opgave måtte jeg vist betro en tankstation.
Jeg kørte derfor hen til vaskehallen på en tilfældig Statoil. Det var med lidt spændt hjerte, for jeg havde ingen idé om, hvordan det skulle gøres.
Jeg læste brugsanvisningen gennem min frontrude, og der stod bl.a. noget om, at man skulle skrue sin antenne af eller skubbe den ned. Og at man skulle bruge et vaskekort.
Jeg parkerede et andet sted og gik ind i butikken for at lægge mine uvidende kort på bordet. Ekspedienten solgte mig et vaskekort, og jeg fortalte med et undskyldende smil, at jeg ikke havde prøvet det før, og spurgte, hvad det var for noget med antennen.
Han forbarmede sig over mig og lovede at komme ud, når jeg havde kørt bilen ind.
Jeg læste den samme brugsanvisning grundigt mindst et par gange for at være på den sikre side. Så kørte jeg ind, indtil en rød pil begyndte at blinke hidsigt, og jeg prøvede at mase min antenne ned. Det lykkedes at presse den halvvejs sammen.
Men så kom der en Statoil-mand.

En hån mod gør-det-selv

Han pressede med sin kyndige hånd antennen helt i bund og pegede vidende på den røde blinkende pil.
– Du er kommet for langt ind, formanede han og skubbede bilen lidt ud.
Maskinen gik i gang, og pludselig var bilen færdig, og dér stod en strålende ren bil. Meget mere ren, end efter min egen vaskning. Det føltes som en hån mod mit eget vaskningsprojekt, selvom det sikkert var bedre for bilen. Jeg tror ikke helt på det med gør-det-selv. Nogle vil sige, at det kræver øvelse, men jeg siger til mig selv, at maskinerne bare gør det bedre…