Jordskælvsofre i Iran alligevel ikke glemt
På lørdag sender Dansk Europamission 15 tons nødhjælp til jordskælvsofre i IranOmkring 200.000 efterladte efter jordskælvskatastrofen i Iran har svært ved at påkaldte sig danskernes opmærksomhed. Røde Kors indsamling går trægt, og kirken er stort set passiv, fortalte vi i sidste uge. Men nu begynder græsrødderne at røre på sig… Poul Thomsen fra Sarons Slette Missions og Nødhjælpscenter i Farsø arbejder i disse dage hårdt sammen med en gruppe frivillige på at få gjort ca. 15 tons nødhjælp klar til den jordskælvsramte befolkning i Bam i Iran. Dansk Europamission betaler transporten, der tager 2-3 uger med en tyrkisk vognmand.
Hjælpen består primært af helt nyt tøj, der er doneret af et tøjfirma med base i Brande, som jævnligt giver højkvalitetstøj til Poul Thomsens nødhjælpscenter i Gatten. Tøjets værdi løber formentlig op i flere millioner kroner, mener Poul Thomsen, der er ansvarshavende for selve pakningen af traileren, der sendes af sted til Bam på lørdag den 24. januar 2004.

