Unge vil ha den ægte vare
Ny undersøgelse viser, at 40 procent af kirkens unge forlader kirken eller bliver passive. De mister ikke troen, men savner autenticitet i fællesskabet og i troen på Gud- Ca. 40 procent af dem, der vokser op i kirken, bliver enten passive eller dropper ud. Måske er tallet større. Vi har på fornemmelsen, at der gemmer sig en del flere passive og unge, der har forladt kirken blandt de 50 procent, der ikke svarede i vores spørgeskema-undersøgelse, siger cand. scient. soc. Thomas Willer.Han har sammen med lederen af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR), ph.d. Søren Østergaard, stået for undersøgelsen af kirkens unge.
– I denne undersøgelse har vi fokuseret på kirkens egne unge. Hvad sker der med børn og unge i de aktive kirkelige sammenhænge? Hvorfor forbliver nogle unge i kirken, mens andre går eller bliver passive? Formålet med undersøgelsen er et ønske om at gøre kirken bedre til at udfylde sin mission, begrunder Søren Østergaard til Udfordringen.
Ønsket var, at undersøgelsen skulle omfatte alle kirkesamfund.
– Men nogle valgte af forskellige grunde ikke at deltage, nogle fordi problemstillingen var for smertefuld.
Metodistkirken, Missionsforbundet, Apostolsk Kirke, Baptistsamfundet, Frelsens Hær og den Katolske Kirke har deltaget i undersøgelsen.
Et repræsentativt udsnit af menigheder deltog, 780 unge mellem 18 og 24 år, der var opvokset i kirkemiljøet, fik tilsendt et spørgeskema, hvoraf 300 svarede. Deraf blev foretaget ydereligere 20 repræsentative dybde-interviews.
Men hvad viser den nye undersøgelse så?
– Der er to årsager til, at en del unge forlader kirken. Enten sker det på grund af et skift i sociale relationer, eller også er det en afstandtagen til kirkens kultur og adfærd, blandt andet den
manglende rummelighed. Men kun én procent mister troen. Ofte er troen mere gennemreflekteret hos de unge, der har forladt kirken, end dem, der er blevet, uddyber Thomas Willer og fortsætter med at beskrive den anden halvdel af kirkens unge:
– Af de 60 procent, der bliver i kirken, svarer 57 procent, at gudstjenesterne og undervisningen i kirken forekommer dem irrelevant for deres liv iøvrigt. De anfører, at de kommer i kirken på grund af det sociale fællesskab, eller fordi det er et forum, hvor de kan realisere sig selv.
– Det, vi kan konkludere af undersøgelsen, er, at de unge søger efter autenticitet i deres oplevelse af både fælleskab og Gud. Vi lever i en tid med forandring. De unge er i bevægelse og søgende, og de har brug for et fællesskab, hvor der er plads til spørgsmål, ærlighed og forskellighed. Et fællesskab, hvor det ikke er en bestemt adfærd eller kultur, der i højsæde, men hvor den fælles tørst efter Guds rige, er bestemmende for vandringen på vejen mod Gud, konkluderer Søren Østergaard.
Undersøgelsen udkommer som bog i maj.